Leder: Pape ude - Ellemann bør holde fast

Udgivet:05. december 2022, 10.59

Læsetid:3 minutter

2 måneder siden

I den politiske udgave af sangen om »10 små cyklister« - 12 partier til forhandling - stod de konservatives Søren Pape Poulsen lørdag af cyklen, så nu er der kun seks partier tilbage, og DF og Liberal Alliance er gode bud på de næste partier, der forlader forløbet.

Det var lidt specielle begrundelser, Søren Pape kom med, da han på Facebook begrundede, hvorfor de konservative - efter flere ugers forhandlinger - ikke mere vil deltage i møderækken om en mulig midterregering.

Han mener ikke, at det vil være foreneligt med de løfter han gav i valgkampen ,og det han har sagt om en sådan regering. »Politik handler i høj grad også om troværdighed« skrev Søren Pape.

Jo, jo, men med den begrundelse kunne Pape jo mere troværdigt have forladt forhandlingerne efter det første møde med Mette Frederiksen. Det er rigtigt, at Søren Pape - som Venstres Jakob Ellemann-Jensen - før valget talte for en borgerlig regering og afviste at sidde i regering med Mette Frederiksen, men når vælgerne har stemt, er det jo også en mulighed at se på realistiske muligheder for indflydelse. Og både V og K kunne konstatere, at den såkaldte blå blok ikke havde vælgersucces.

Når det gælder troværdighed har Søren Pape Poulsen så i øvrigt skabt sig selv og de konservative store ekstra problemer med optakten til og forløbet af valgkampen. De konservative har ikke planer om et lederskifte, men magien omkring Søren Pape forsvandt sammen med stemmerne ved valget. Og det bliver en lang rejse at ændre på det.

Venstre fortsætter forhandlingerne med Mette Frederiksen, og det er klogt. Jakob Ellemann-Jensen (V) fastslog i går, at hvis Venstre skal indgå i et forpligtende samarbejde med Socialdemokratiet - i regering eller som opposition - så skal »indholdet være ud over det normale politiske ambitionsniveau«.

Det er store ord. Det vidner om, at hvis Venstre skal gå med i en regering med Mette Frederiksen som statsminister, så skal der gives store indrømmelser til Venstre, og det skal være en omfattende og klar aftale, så man ikke efter et par måneder bliver uenige om fortolkninger. Ellemanns ord er også en advarsel til Mette Frederiksen om, at Venstre også kan ende med at sige nej til regerings-deltagelse og i stedet være et oppositionsparti, der søger indflydelse.

Springer Venstre fra - og DF og Liberal Alliance også forventes snart at være ude - er det pludselig ikke en bred regering hen over midten, der er på forhandlingsbordet. Så kan Mette Frederiksen forhandle med Moderaterne, men også Lars Løkke har peget på betydningen af, at få V eller K med i en bred regering. Moderaterne har også mange politisk uprøvede folk, og selvom om både Moderaterne og de radikale skulle sige ja til regerings-deltagelse, er det ikke en flertalsregering. Og hvis målet er en stribe reformer, vil SF næppe være interesseret i at hoppe ombord ...

Socialdemokratiet må se i øjnene, at Venstre skal gives markante indrømmelser, hvis partiet skal med i en S-ledet regering. Forude venter intense forhandlinger.

O.D.

Indlæser debat