Gå til hovedindhold
Ritzau Udland

Banker får grønt lys til at frigive oplysninger om Trumps konti

23-05-2019 KL. 01:30
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En dommer i New York har onsdag givet bankerne Deutsche Bank og Capital One grønt lys til at udlevere oplysninger om præsident Donald Trumps bankkonti til Kongressen.

Dommeren vil således ikke standse et krav fra Kongressen om at få udleveret information om Trumps konti fra de to banker, som begge har lavet forretninger med ham.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Donald Trump og hans børn havde ellers indgivet en anmodning om et påbud i sagen for at få domstolen til at standse udleveringen af informationer til demokratiske udvalgsmedlemmer i Kongressen.

Deutsche Bank har været en af de mest konsistente långivere til Donald Trump, der udover at være præsident er en succesfuld ejendomsmogul.

Men onsdag har distriktsdommer Edgardo Ramos i New York altså afvist Trump-familiens anmodning.

Han konkluderer samtidig, at de stævninger, Kongressen har indgivet for at få udleveret oplysningerne, har et "legitimt juridisk formål".

Kongressen ønsker oplysningerne udleveret for at kunne undersøge mulig udenlandsk indflydelse i amerikansk politik.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

112

Politiet "anholder" to geder, der var på springtur: Men hvis er de? Politiet "anholder" to geder, der var på springtur: Men hvis er de?

112

Ryger i fængsel på ubestemt tid: 23-årig skibonit idømt forvaring for knivdrab Ryger i fængsel på ubestemt tid: 23-årig skibonit idømt forvaring for knivdrab

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland