Gå til hovedindhold
Lokalt

Barchef med Skive-rødder vil arrangere verdens største ginsmagning

06-04-2018 KL. 08:50
Empty

Vincentius Mathias Skaarup Nielsen, tidligere skibonit, håber at komme i Guinness Book of Records med verdens største ginsmagning. Privatfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Vincentius Mathias Skaarup Nielsen, tidligere skibonit, er klar til at forsøge at få sit navn i Guinness Book of Records. Bar Plata i Aarhus, hvor han er chef, håber at kunne arrangere den største ginsmagning, verden endnu har set, den 13. oktober på Savværket i Aarhus.

Målet er først og fremmest at få slået den bestående rekord på 736 deltagere, men Vincentius Mathias Skaarup Nielsen håber at kunne nå helt op på 990 deltagere.

Der er dog endnu et stykke vej, før rekorden er i hus. I øjeblikket er godt 100 meldt til, men billetsalget er også først lige startet, fortæller Mathias.

Han forlod Skive i 2011 efter af have afsluttet sin HHX på Skive Handelsskole. Inden da havde han »leget krig i Dommerbys gader og badet i Nr. Søby Friluftsbad«. Skolegangen begyndte han på Højslev Skole tilbage i 1998.

Bar Plata på Frue Kirkeplads i Aarhus er en gin-, rom- og champagnebar. Baren har alene 150 forskellige gin at byde på, og blev i november sidste år kontaktet af en større virksomhed, som ville høre, om baren mon kunne arrangere en ginsmagning for 800 gæster.

Senere trak virksomheden følehornene til sig, og nøjedes med at komme med 27 gæster, men Vincentius Mathias Skaarup Nielsen og kollegerne på Bar Plata kunne ikke helt ryste ideen om den kæmpestore ginsmagning af sig, og besluttede at arbejdere videre med.

- Det ville være spild af penge, hvis vi bare smed projektet ud. Gin bliver mere og mere populært, og den udvikling støtter vi selvfølgelig op om. Derfor tror vi på, at vi sammen kan sætte verdensrekorden i at samle flest mennesker til én ginsmagning, siger Mathias og tilføjer: - Jeg elsker gin og er blevet helt tosset med det. Men når dagen er omme, så er der nu ikke noget, som slår en Høker Bajer.

tj

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland