Gå til hovedindhold
112

Barsk sag skal for retten: To unge tiltalt for voldtægtsforsøg i Skive

18-04-2018 KL. 14:10
Empty

Arkivfoto: Colourbox

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

To unge mænd på henholdsvis 20 og 22 år skal på mandag i retten i Viborg - tiltalt for voldtægt ved andet seksuelt samkvem end samleje og tiltalt for forsøg på egentlig voldtægt ved at tiltvinge sig samleje.

Begge mænd hører til i miljøet omkring den gruppe unge indvandrere og efterkommere af indvandrere, som blandt andet var med i opgøret ved McDonalds i marts 2017. Dog var ingen af de to tiltalt i den sag.

De er tiltalt for den 9. august 2017 at have forøvet udåden hjemme hos en kvinde, der bor i Skive midtby. Kvindens navn, alder og nøjagtige bopæl er slettet i anklageskriftet, og der er lagt op til, at hun skal forblive anonym i forbindelse med retssagen.

De to mænd er tiltalt for at have tiltvunget sig andet seksuelt samkvem end samleje.

Ifølge anklageskriftet satte de sig på hver sin side af forurettede, holdt hende fast, tog hende på brysterne og i skridtet først udenpå tøjet, hvorefter de hev hendes shorts ned og stak fingre op i skridtet på hende.

Derefter forsøgte de at tiltvinge sig samleje, men det lykkedes ikke, da hun ifølge anklageskriftet råbte op, græd højlydt og gjorde fysisk modstand.

Hvis retten i Viborg følger anklagerens påstand, vil den ældste af dem, den 22-årige mand ud over en fængselsstraf stå til udvisning med permanent forbud mod indrejse i Danmark.

Den yngste vil - igen hvis domsmandsretten med en juridisk dommer og to lægdommere følger anklageskriftet - udelukkende stå til en fængselsstraf og altså ikke til at blive udvist. Det skyldes blandt andet, at den ældste har mere stående i »bogen« efter tidligere domme.

Ud over at de begge er tiltalt for ved vold og trusler om vold at have tiltvunget sig seksuelt samvær og forsøgt at begå en egentlig voldtægt, er den yngste, altså den 20-årige, også tiltalt for to overtrædelser af færdselsloven. Dels for at have kørt bil uden at have erhvervet kørekort og dels for at have stjålet en bil.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

112

Brandårsag er umulig at opklare: »Selv jernrørene var smeltet« Brandårsag er umulig at opklare: »Selv jernrørene var smeltet«

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland