
Sofie Linde stopper som X Factor-vært
Dette års X Factor-sæson bliver den sidste med Sofie Linde. Hun har været vært på programmet siden 2016.
Udgivet:31. januar 2023, 13.29
Læsetid:1 minut
Den igangværende X Factor-sæson bliver den sidste med Sofie Linde ved roret. Hun har været vært på programmet siden 2016. (Arkivfoto).
1 måned siden
KØBENHAVN Tv-værten Sofie Linde stopper som vært på X Factor.
Det oplyser værten selv på Instagram.
- Efter denne sæson af X Factor har jeg valgt at værtsstafetten skal gives videre.
- Omend det ikke har været nogen let beslutning, så føles den rigtig - og en smule spændende - nede i maven, skriver Linde på Instagram.
Den igangværende sæson bliver dermed den sidste med Sofie Linde.
- Vi står heldigvis lige på dørtrinnet til denne sæsons liveshows, og jeg glæder mig rigtig meget til at træde op på scenen med de dygtige deltagere og dommere en sidste gang, skriver værten yderligere.
Sofie Linde har været vært på programmet siden 2016.
/ritzau/
Indlæser debat