DET ER DIT VALG - KV21

Kæmpe valgmøde i Skive: Alle spids-kandidater stiller op til debat i KCS

Mindre end to uger før valget mødes alle partier i kulturcentret

27. oktober 2021, 14.20

Foto: Steen Don

KV21 Onsdag den 3. november brager det løs med det helt store valgmøde i Skive Kommune.

Spidskandidater fra partierne er klar til kamp om ord og meninger til valgmødet, der foregår i KulturCenter Skive.

Det er Rotary i Skive, KulturCenter Skive og Mediehuset Skive Folkeblad, der er gået sammen om det store valgmøde, hvor du kan møde følgende lokal-politikere:

Peder Christian Kirkegaard (V), Peder Christensen (S), Anders Bøge (SF), Per Jeppesen (Skive-Listen), Anders Simmelsgaard Krogh (DF), Ellen Bye Jensen (R), Mogens Birkelund (K), Erik Mortensen (NB), Helle Nørgaard Lundsby (EHL) og Bente Dahl Petersen (Frihedslisten). Der er gratis adgang til valgmødet.

Tidligere kommunaldirektør Hans Erik Nielsen styrer slagets gang. Dørene åbnes kl. 18,30, og hvis man vil varme op med at nyde rigtig valgflæsk er det også en mulighed.

Der er spisning for fra kl.17, (pris 140 kroner), men det forudsætter tilmelding på 70701464 eller In@kcskive.dk senest mandag den 1. november.

Indlæser debat