Gå til hovedindhold
112

Befinder sig på krisecenter: Mishandlet 23-årig kvinde er i bedring

24-03-2019 KL. 08:51
Empty

Foto: Pauli Vendelbo

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

pv@skivefolkeblad.dk

 

Den 23-årige kvinde, der blev holdt indespærret og mishandlet i et hus på Lundøvej i Højslev Kirkeby, er nu i gode hænder og har fået det bedre.

Det fortæller kvindens mor til Skive Folkeblad.

- Hun er blevet indskrevet på et krisecenter, og hun har det godt nu, siger kvindens mor, der ikke ønsker at få sit navn frem.

Kvindens onkel vil heller ikke stå frem med navn, men han fortæller, at familien er chokeret og rystet over sagen.

- Vi vidste slet ikke, hvor galt det stod til. Det var meget chokerende at finde ud af, hvad hun har været udsat for, siger onklen.

Den 23-årige kvinde blev søndag indlagt på sygehuset, og derefter kom hun på det krisecenter, som hun er på nu.

Hun havde forinden været udsat for grov vold, trusler og ydmygende behandling igennem mindst 17 dage, ligesom hun ifølge politiet var blevet nægtet mad og toiletbesøg.

- Vi har været og besøge hende, og vi er glade for, at hun nu er tilbage hos familien, lyder det fra den 23-åriges onkel.

Fire personer blev søndag anholdt, og mandag blev de alle varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger.

Den ene af de fængslede er kvindens ekskæreste.

 

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland