Gå til hovedindhold
Erhverv

Bekymrende udvikling: Mangel på kunder lukker lokal butik

22-01-2019 KL. 11:33
Empty

Charlotte Bygholm Brink har valgt at lukke sin butik på grund af manglende omsætning. Foto: Pauli Vendelbo

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Januar har indtil videre været en barsk måned for Skives butiksliv.

Rumfang på Posthustorvet og butikken Nummer 16 på Viborgvej har meddelt, at de lukker. Og inden jul var det Mou & Co, der ikke længere kunne se en rentabel fremtid som butik i Skive.

Og nu er turen kommet til Deko Shoppen, der ligesom Mou & Co ligger i Frederiksgade.

- Det har været en ekstrem svær beslutning for mig, da jeg utrolig gerne vil butikken, men det hænger desværre ikke samme mere på grund af manglende omsætning. Jeg har aldrig solgt nok til, at jeg kunne tjene min egen løn, og jeg vil ikke længere arbejde 60 timer om ugen uden løn. Jeg kan simpelthen ikke nå mine omsætningstal, siger indehaver Charlotte Bygholm Brink.

Deko Shoppen har eksisteret i 14 år, og den har gennem årene ligget flere forskellige steder.

Det begyndte i en kælder på Viborgvej. Derefter flyttede forretningen først til Bilstrupvej og senere Torvegade. Sidste placering bliver altså Frederiksgade.

- Det er specielt 2018, der har været hård. Jeg troede og håbede, at folk i Skive havde lyst til sådan en butik, men det må de jo åbenbart ikke have. Det bliver vemodig at sige farvel til mit »andet barn«, men jeg kan mærke, at beslutningen er rigtig, og at tiden er kommet til at gå nye veje. Og så glæder jeg mig til at kunne være noget mere sammen med familien, siger Charlotte Bygholm Brink.

Hun har flere forklaringer på, hvorfor en butik som hendes, der sælger borddækning og brugskunst, ikke kan løbe rundt i Skive.

Og som det er tilfældet med andre butikker, er internethandlen også i denne branche en hård konkurrent.

- Folk kigger på nettet og bliver inspireret der, og så køber de også der. Derudover er der også kommet brugskunst på næsten hvert gadehjørne i Skive. Det var der ikke, da jeg flyttede fra Bilstrupvej og ind i Torvegade, siger Charlotte Bygholm Brink.

Charlotte Bygholm Brink kan ikke lade være med at tænke over den seneste tids udvikling i Skive. Hun synes, det er en skam, det, der i øjeblikket sker med handelslivet.

- Gode butikker og specialbutikker lukker ned, og jeg synes ikke, Skive Handel gør nok for de mindre butikker. Det handler primært om de større butikker, og det er en skam. Skive Handel kunne godt gøre noget mere for at lytte til de mindre forretninger. Det er svært at få svar på spørgsmål og udfordringer, og det er altså ærgerligt, lyder det fra Charlotte Bygholm Brink, der dog ikke er medlem af Skive Handel på grund af et for højt gebyr.

Deko Shoppen startede ophørsudsalget i søndags.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

112

30-årig sigtet: Nægter at have slæbt skoledreng i kraven 30-årig sigtet: Nægter at have slæbt skoledreng i kraven

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland