Gå til hovedindhold
Lokalt

Bennys bedste bil

23-03-2019 KL. 16:10
Empty

Benny Schøning er så glad for sine nye Toyota Hybrid, men den »omvender« ikke veninden Lissy Pedersen. Hun foretrækker en Volvo. Foto: Lindy Jørgensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Den nye, sølvgrå bil giver først lyd fra sig, når ejeren, Benny Schøning giver den gas.

For godt og vel en måned siden investerede han i en funklende ny og skinnende Toyota Hybrid hos STS Biler i Skive - og han er kun blevet positivt overrasket.

- Det er den bedste nye bil, jeg har haft, fastslår han - og endnu har den kun gået 600 kilometer.

Hybrid indebærer, at bilen er udstyret med en lille benzinmotor, der producerer strøm - og den går ganske langt på literen.

Et drillende smil dukker op i øjnene af Benny Schønings ledsager, veninden Lissy Pedersen, for det gode spørgsmål er, om en svensk Volvo slår den fantastiske Toyota?

- Jeg har sagt, at jeg køber den sidste nye Volvo bare for at være over ham, siger Lissy Pedersen med latter i stemmen.

Hun har endnu ikke nået at køre en tur i Benny Schønings nye bil, der er tegnet af en dansk designer.

- Den har mange knapper, så jeg tror, jeg prøver den i al stilfærdighed for mig selv, siger Lissy Pedersen.

Selv om de nok ikke var dem, der havde mest brug for at få gjort Toyota’en forårsklar, var de alligevel med til åbent hus hos STS Biler i Skive lørdag - og Bennys nye bil fik lutter grønne krydser.

- Så bliver det ikke bedre, konstaterede Benny Schøning, men Lissy Pedersen behøver kun at sige »Volvo!«.

Så overtager smilene ansigterne.

De benyttede også lige lejligheden til at hilse på sælgeren af bilen, og han spurgte straks, om alt var som det skulle være, og Benny Schøning var lutter begejstring, da han svarede.

- Det er en dejlig bil, gentog Benny Schøning, inden han sammen med Lissy Pedersen kiggede på de øvrige Toyota-modeller, men hun stod fast på, at hun køber en Volvo.

- Jeg kan finde på at låne penge til den for at overgå Benny, ler Lissy Pedersen.

Hos STS Biler fortsætter festen søndag - og her kommer den populære Rose Kildahl, Glyngøre, der kendt fra »Den store Bagedyst« og »Vild med dans«, og fungerer som dommer i konkurrencen »Min yndlingskage«.

Rosa Kildahl giver også et foredrag med titlen »Den store Bagedyst - før, under og efter«, ligesom hun selv medbringer en kage, der er bagt specielt til STS Biler.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland