Ritzau Udland

Biden vælger eks-Obama-rådgiver som udenrigsminister

USA's kommende præsident, Joe Biden, vil nominere Antony Blinken som sin kommende udenrigsminister. Det bekræfter hans overgangshold i en meddelelse mandag.

Den jurauddannede Blinken, der har været rådgiver for tidligere præsident Barack Obama, har i årevis været en af Joe Bidens fortrolige.

Tidligere udenrigsminister John Kerry vil blive udpeget som Bidens særlige "klima-zar", fremgår det af meddelelsen. Kerry får også plads i det nationale sikkerhedsråd, skriver nyhedsbureauet dpa.Biden vil nominere Alejandro Mayorkas som minister for indenlandsk sikkerhed, mens han – som det har forlydt i flere medier – ønsker Jake Sullivan på posten som national sikkerhedsrådgiver.Linda Thomas-Greenfield er udpeget til posten som FN-ambassadør.Joe Biden har på forhånd sagt, at han vil have et ministerhold, der afspejler forskellighederne i samfundet.Alle positioner skal bekræftes ved afstemning i Senatet.

/ritzau/