Gå til hovedindhold
Sport

BKL inviterede inden for: Unge Benjamin fik en forsmag på boksning

20-04-2019 KL. 18:26
Empty

Benjamin Yssing på ni år lærte lidt om, hvordan man bokser, da BKL holdt åbent hus lørdag. Foto: Lars Rasborg.

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Bokseklubben har ikke ligget på Bilstrupvej 2 i Skive ret længe.

Før var adressen en anden og placeringen dårligere.

I hvert fald hvis man spørger BKLs bestyrelsesmedlemmer.

I begyndelsen af året rykkede sportsklubben i nye lokaler, og lørdag inviterede de inden for.

Ved indgangen var der et stort kagebord, kaffe på kanden og sodavand til de besøgende.

I løbet af lørdagen kunne både børn og voksne få en smagsprøve på, hvilke muligheder man har for at træne i bokseklubben.

- Vi har gjort, så man kan træne her hele døgnet - og så ligger det rigtig godt i forhold til uddannelsesinstitutionerne, fortæller Allan Gade.

Han var som første-suppleant i bestyrelsen med til at bestemme beliggenhed og udseende.

Der var også en flok unge mennesker i fitnesslokalet.

Og i bokselokalet bagerst i bygningen var Benjamin Yssing på ni år.

Han så sit snit til at komme i gang med boksetræning.

Han har altid set op til formandens søn, Mathias Gravgaard.

De to kender hinanden godt, fordi deres mødre er gode venner.

- Jeg har set ham bokse flere gange. Da jeg var seks år blev jeg lidt bange, fordi han begyndte at bløde ud af næsen, fortæller Benjamin Yssing.

- Men så sagde han til mig, at det ikke var noget alvorligt, tilføjer han.

Og nu er han selv klar til at bokse.

Han har altid haft lysten til at bokse, men aftalen var, at han måtte begynde, når han fyldte ni.

Det gjorde han i januar, og denne lørdag fik han nogle instrukser af Christian Holmgaard, der underviser børnehold i bokseklubben.

Undervisningen foregik både på gulvet og i bokseringen midt i lokalet.

- Jeg har for eksempel lært, at jeg ikke må krydse benene, og at jeg skal have hænderne ved ansigtet, fortalte Benjamin Yssing, mens han demonstrerede.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland