Gå til hovedindhold
Lokalt

Blev aldrig godkendt af arbejdstilsynet: Ubrugelige stål-stativer på rådhuset skal fjernes

30-06-2020 KL. 06:01
Empty

Rådhusets markante stålstativer bliver snart taget ned. Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Nogle har kaldt stålstativerne, der beklæder facaderne på rådhuset i Skive, for »arkitektens trøst«.

Det skyldtes måske, at ingen kunne se meningen med stativerne.

I år bliver arkitekten måske ked af det - for stativerne vil blive fjernet.

Det kommer til at ske i forbindelse med den renovering af facaderne på rådhuset, som går i gang efter sommerferien.

- Meningen var, at stativerne skulle bruges til pudsning af vinduer, men det godkendte Arbejdstilsynet aldrig, oplyser Justus Clemmensen, arkitekt hos Skive Kommune.

Vinduerne i rådhuset er i stedet blevet pudset ved hjælp af en lift.

Tirsdag besigtigede repræsentanter fra fire virksomheder, som skal give tilbud på istandsættelse af facaderne, rådhuset. De skal nu aflevere tilbud på arbejdet. Justus Clemmensen forventer, at vinderen af udbuddet vil gå i gang med arbejdet efter sommerferien.

Rådhuset og huset ved siden af til Skive Bibliotek åbnede i 2006. Det viste sig hurtigt efter, at facader var utætte.

Bygningerne er opført med alt for mange fuge-samlinger, som ikke kan holde facader tætte, når de påvirkes af regn og stærk blæst. Derfor trænger vand ind bag fugerne, og det får træ i træ-alu-facaderne til at rådne. Et element i den »bro«, for forbinder bibliotekets to bygninger, faldt for er par år siden ned på en trappe.

Skive Kommune indgik et forlig med entreprenøren KPC, som indvilgede i at betalte 2,8 millioner kroner i erstatning til Skive Kommune. Alt i alt forventes regningen for reparation af facader på bibliotek og rådhus at ende på godt ni millioner kroner. Biblioteket fik udskiftet og repareret facader sidste år. Reparation af facaderne på rådhuset vil ske i to etaper. Første i år, anden næste år.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Lokalt

Politichef med opfordring til unge op til hedebølge: »Skru nu ned for festmusikken« Politichef med opfordring til unge op til hedebølge: »Skru nu ned for festmusikken«

112

15-årig dreng frikender kammerater for overfald: "Jeg gjorde det selv" 15-årig dreng frikender kammerater for overfald: "Jeg gjorde det selv"

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland