Gå til hovedindhold
Debat

Blev loven overholdt af den tidligere minister?

22-06-2020 KL. 21:43
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

I Enhedslisten i Skive har vi på vores halvårsmøde vedtaget at:

Vi konstaterer med stor bekymring, at når Instrukskommisionen har sat en undersøgelse i gang af, om Inger Støjbergs vidste, at hendes »instruks« var ulovlig, ved at påbyde at skille mindreårige asylansøgere fra deres ægtefæller eller samlevere, så rejser det tvivl om, hvorvidt en tidligere minister og medlem af folketinget valgt her i Skivekredsen bevidst har overtrådt loven. Så derfor er det godt og nødvendigt, at sagen bliver undersøgt til bunds, og vi anerkender selvfølgelig den konklusion, som kommissionen finder frem til.

Det er særlig bekymrende, når Inger Støjberg ved flere lejligheder har slået fast at beskyttelse af det hun kalder ”barnebrude” går forud for de love og konventioner, hun som folkevalgt og minister har pligt til at respektere. Det bringer tankerne hen på »Tamil-sagen«, hvor daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen blev dømt for at sætte sin egne politiske vurderinger over loven. Og hvis tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen har været bekendt med sagen uden at gribe ind, bidrager det yderligere til bekymring.

Sagen drejer sig altså ikke om for eller imod dem, som Inger Støjberg kalder »barnebrude«, for alle, der var under den kriminelle lavalder, blev automatisk adskilt, og for mange af de andre var der kun få års forskel, og den historie, der har floreret om en purung kvinde og en meget ældre mand, drejede sig om en far og hans datter.

Vi ved, at Instrukskommissionens afhøringer bliver langvarige, mange vil blive frustrerede, fordi det er svært at bevare overblikket. Det er dog vigtigt at fastholde fokus: Lov er lov, og lov skal holdes, og ministre har et særligt ansvar i denne henseende.

På vegne af

Enhedslisten i Skive

Niels Overgaard Hansen,

Havnevej 19 B,

7800 Skive

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland