Gå til hovedindhold
Erhverv

Boghandler må også lukke butikken midlertidigt

22-03-2020 KL. 08:04
Empty
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Selv om de har kæmpet bravt opgiver nu også én af Skives ældste specialforretninger, Skive Boglade, for en tid at holde åbent som følge af corona-situationen.

Det oplyser boghandler Hans Jørgen Vestergaard, Skive.

Skive Boglade kan dateres helt tilbage til 1850, og den nuværende indehaver har ejet forretningen siden 1985.

I de seneste dage har boghandleren, sammen med medarbejderne Sisse Marie Borg og Emilie Krarup Jensen, forsøgt at betjene »sultne læseheste«, der gerne ville have ny litteratur til den stille tid, efter de aktuelle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.

Men det har været for svært at gennemføre.

- Af årsager, som alle kender, lukker vi nu midlertidigt for butikken, oplyser Hans Jørgen Vestergaard.

Selv om mulige kunder vil komme til en låst dør, vil der være medarbejdere i butikken hver formiddag.

- Det vil vi være med det formål, at vi kan modtage bestillinger på bøger og andre varer, der kan udbringes i Skive by. På grund af smittefaren vil der også kunne arrangeres afhentning ved bagdøren, forklarer boghandleren.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland