Gå til hovedindhold
Lokalt

Boligmarkedet: Holstebro tager et hop - Skive og Viborg dykker

29-01-2020 KL. 15:21
Empty

Salget af huse i Skive Kommune faldt en smule sidste år, hvor det steg året før. Her ses et af de huse, som for tiden er til salg, Skovbakken 55 i Skive. Foto: Lindy Jørgensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Holstebro Kommune slap heldigere ud af 2019, end Skive og Viborg når man ser på antallet af solgte huse i forhold til 2018.

Det viser tal, ejendomsmæglerkæden Home har samlet på Boligsiden.dk.

I Holstebro Kommune steg antallet af solgte huse fra 559 til 615 huse. Det gav et plus på 11 procent i 2019. I Struer og Morsø Kommuner steg salget endnu mere.

I Skive Kommune faldt salget fra 313, det højeste tal siden 2011, i 2018 til 291, et fald på 7 procent.

I Viborg Kommune faldt salget fra 896 i 2018 til 878 sidste år, et fald på to procent. I Københavns Kommune oplevede man et fald på 4 procent.

Vælger man at se på udviklingen fra 2017 til 2018 vil masser af kommuner flytte sig op eller ned på listen.

I Skive Kommune blev der i 2018 solgt knap 5 procent flere huse end året før.

I Struer faldt salget fra 2017 til 2018, mens salget i Holstebro var uændret i 2018 i forhold til 2017.

- Der var godt 20 færre hushandler i Skive Kommune sidste år i forhold til 2018. Det synes jeg ikke, der er noget drama i. Salget af huse i Skive Kommune lå stadig på det forholdsvist høje niveau, det har ligget på de senere år, siger Michael Dalsager, kommunikationsmedarbejder hos Home.

Opgørelsen omfatter villaer og rækkehuse.

Ejendomsmægler Torben Kupiers Christensen, Nybolig i Skive, har ikke tallene, men fornemmer, at der blev solgt lidt færre huse i Skive Kommune i 2019 i forhold til 2018.

- En af grundene er nok, at vi har mindre nybyggeri af boliger i Skive Kommune sammenlignet med for eksempel Holstebro og Viborg. Når der kommer nyt på markedet, mærker vi en stigning. Derfor ser vi også med forventning på de nye muligheder, udviklingen af Big Blue Skive vil give. Udviklingen af GreenLab Skive tror vi også vil give en større handel med boliger. Vi er meget positive over for både Big Blue Skive og GreenLab Skive, siger Torben Kupiers Christensen.

I to ud af tre kommuner blev der sidste år solgt flere huse end året før.

- Det er kulminationen på et årti med fremgang i hussalget år efter år. I starten i de store byer, siden kom byerne i provinsen med, så kommunerne i deres opland, og årets tal viser, at de positive vinde også blæser ind over de mere landlige kommuner, siger Michael Dalsager.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland