Gå til hovedindhold
Lokalt

Boligselskab vil stemme imod bestyrelses ønske om at blive fritaget for ansvar

21-03-2019 KL. 06:16
Empty

Denne fem år gamle skitse viser, hvordan det måske kommende fjernvarmeværk ved Holstebrovej i Skive kan komme til at tage sig ud. Tegning: Meissner + Sigh

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En af Skive Fjernvarmes største kunder, boligselskabet AAB i Skive, kommer til at stemme imod, at Skive Fjernvarmes bestyrelse og ledelse skal fritages for ansvar, hvis bestyrelsen vælger at iværksætte byggeri af et fjernvarmeværk ved Holstebrovej i Skive.

Det oplyser Peter Hadrup, formand for bestyrelsen for AAB Skive og medlem af Skive Fjernvarmes bestyrelse.

- En enig bestyrelse for AAB har besluttet, at vi vil stemme imod forslaget om at fritage bestyrelsen og direktionen for Skive Fjernvarme for ansvar. Vi mener, en eventuel beslutning om ansvarsfrihed til bestyrelse og direktion bør vente til Skive Fjernvarmes ordinære generalforsamling i september. Til den tid ved vi, om det er nødvendigt at vedtage sådan noget, for til den tid har vi Energiklagenævnets afgørelse. Går den Skive Fjernvarme imod, er der ingen grund til at diskutere dette emne, da Skive Fjernvarme i givet fald må stoppe det projekt, Skive Kommune og Energiklagenævnet godkendt, oplyser Peter Hadrup. Han erkender, det er et paradoks, at han i bestyrelsen for AAB stemmer imod et forslag, han har rejst som medlem af bestyrelsen for Skive Fjernvarme.

--Men jeg har en enig bestyrelse bag mig i AAB, siger Peter Hadrup.

Skive Fjernvarmes ledelse og bestyrelse vil fritages for ansvar i forhold til bestyrelsens mulige beslutning om at sætte byggeri af værket ved Holstebrovej i gang, fordi en følgende retssag kan betyde, at Skive Fjernvarme skal ændre eller nedrive nybyggeri. Det kan blive dyrt, og kommer det til at ske, kommer Skive Fjernvarmes kunder til at betale regningen.

Energiklagenævnet har to gange har godkendt Skive Fjernvarmes plan om at bygge værk ved Holstebrovej og udvide fjernvarmens forsyningsområde samtidig. Men HMN GasNet, der kan miste kunder, hvis fjernvarme bliver lagt ind i naturgas-områder, har klaget og stævnet Energiklagenævnet, efter nævnet for anden gang godkendte Skive-projektet.

En dom vedrørende et fjernvarmeværk i Helsingør i en sag, der minder om Skive-sagen, gik Energiklagenævnet imod. Derfor genoptog nævnet af egen kraft Skive-sagen. I juni afgør nævnet Skive-sagen for tredje gang.

Siger nævnet nej, falder retssagen, og Skive Fjernvarme må begynde forfra med en ny ansøgning om et værk med tilhørende udvidelse af forsyningsområdet. Godkender nævnet igen Skiveprojektet, vil Skive Fjernvarmes bestyrelsen i gang med at bygge, selv om det kan komme til at koste, hvis den rejste retssag mellem HMN GasNet og Energiklagenævnet kommer til at gå nævnet imod.

Risikoen ér der, men den er lille, vurderer jurister. Skive Fjernvarmes bestyrelse og direktion vil derfor gerne have fjernet en risiko for, at de selv kan komme til at betale, hvis der kommer en uventet regning.

Kunder hos Skive Fjernvarme er oprørte over, at bestyrelsen vil iværksætte byggeri af værket ved Holstebrovej, inden retssagen er afgjort.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland