Gå til hovedindhold
Lokalt

Borgmester: Angrebene på Bent Dyrberg er urimelige

25-11-2017 KL. 07:38
Empty

Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Skive Kommunes borgmester Peder Christian Kirkegaard (V) beklager den kritik, der de seneste dage har haglet ned over Det Radikale Venstres mand i nye Skive Byråd, Bent Dyrberg.

Bent Dyrberg er blevet kritiseret for, at han på valgnatten indgik en aftale med Venstre og Dansk Folkeparti, der sikrer, at Peder Christian Kirkegaard fortsætter som Skive Kommunes borgmester, uden at høre til, hvad Socialdemokratiet, SF og Skive-Listen havde at tilbyde.

- Man er nødt til først at finde ud af, hvem der skal sidde for bordenden, inden man konstituerer et byråd. Socialdemokratiet, SF og Skive-Listen havde ikke givet udtryk for, de ville pege på mig som borgmester, og de havde ikke kontaktet mig om det på forhånd, oplyser Peder Christian Kirkegaard.

Det havde Det Radikale Venstre heller ikke.

- De Radikale kontaktede mig umiddelbart efter, valgresultatet forelå, med besked om, at de gerne ville tale med os. Det tog jeg som et udtryk for, at de pegede på mig som borgmester, siger Peder Christian Kirkegaard.

Han har forståelse for den vrede, folk fra Socialdemokratiet, SF og Skive-Listen har givet udtryk for på grund af, de ikke blev hørt på valgnatten.

- Men jeg synes, kritikken er urimelig. Bent Dyrberg fik det afgørende mandat. Var han gået til den anden side, ville der også været blevet ballade på min side, når man ser på det valgresultat, Venstre fik, siger Peder Christian Kirkegaard.

Han lægger vægt på, at R og S ikke havde nogen aftale ud over aftale om et valgforbund - det vil sige ren teknik om fordeling af overskydende stemmer.

- På den borgerlige side har vi under de seneste valg som supplement til valgforbund underskrevet aftaler om, hvem der skulle være borgmester. Sådan en havde Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre ikke, siger Peder Christian Kirkegaard.

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland