Gå til hovedindhold
Lokalt

Borgmester om udvisning af Sofia: »Jeg håber, at sagen bliver genoptaget«

30-05-2018 KL. 22:03
Empty

Borgmester Peder Christian Kirkegaard (V), Hald, håber, at der i fremadrettet kan findes løsninger i lovgivningen, så der kan tages større individuelle hensyn i sager som den med Bettina og Sofia Montenegro. Foto: Pauli Vendelbo

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

- Vi kunne godt bruge en lovgivning, der gav mulighed for at vise større individuelle hensyn, så det bliver muligt at tage hånd om enkeltsager.

Sådan lyder det fra borgmester Peder Christian Kirkegaard (V), Hald, der henviser til udvisningssagen med Bettina og Sofia Montenegro fra Skive.

- En sag som den her viser, at der er brug for at tage større individuelle hensyn i sager, hvor de udviste har gjort en stor indsats for at blive integreret i det danske samfund. Jeg håber, at det kan blive en del af lovgivningen fremover, og jeg ved, at der bliver arbejdet på det. Men jeg ved også, at det er ikke lige til, og der er nogle konventioner og andre udfordringer, der gør, at det ikke bare er så nemt, siger Peder Christian Kirkegaard.

Og det med lovgivningen i forhold til familiesammenføringer er en balancegang. For ifølge borgmesteren er den stramme lovgivning også en nødvendighed.

- Den stramme lovgivning er god og nødvendig i forhold til dem, der ikke accepterer de danske værdier og ikke vil integreres. Så derfor må vi se, om der ikke kan findes løsninger, uden at det bliver en ladeport for blandt andre kriminelle indvandrere, siger Peder Christian Kirkegaard.

Borgmesteren understreger også, at som lovgivningen er nu, kan hverken han eller minister Inger Støjberg (V) gå ind i en konkret sag, da der skal være en vis armslængde mellem politikerne og styrelsen, der træffer afgørelserne.

Men Peder Christian Kirkegaard håber, at der kan findes en løsning for Montenegro-familien, der gennem flere år har vist, at de virkelig vil det danske samfund.

- Jeg håber, at sagen bliver genoptaget, og at der kommer et andet udfald, da det er tydeligt, at familien er blevet ramt af en lovændring med tilbagevirkende kraft, siger Peder Christian Kirkegaard.

Klagesagen for Bettina og Sofia Montenegro kan tage op til syv måneder at behandle, og i den tid har de to lovlig opholdstilladelse i Danmark.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Lokalt

Glæde i Skive: Udvist mor og datter får lov at blive Glæde i Skive: Udvist mor og datter får lov at blive

Kultur

Bjerre og Danefeld i barsk debat om Skive Theater: »Skandale« og »løse påstande« Bjerre og Danefeld i barsk debat om Skive Theater: »Skandale« og »løse påstande«

112

Tiltalt for at dræbe 41-årig: Nu skal 23-årig skibonit for retten Tiltalt for at dræbe 41-årig: Nu skal 23-årig skibonit for retten

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland