Avisen Mener

Bornholm blev svigtet

Mens resten af Danmark hvert år siden 1945 den 4. maj har fejret befrielsen, har mange bornholmere med rette haft et tvetydigt forhold til den dato. Glæde selvfølgelig over, at Danmark blev befriet for den tyske besættelsesmagt - men på Bornholm skulle der gå 11 måneder, før man dér oplevede friheden, glæden og begejstringen ved ikke at være besat.

Det blev markeret i går, at det var 75 år siden, at Bornholm endeligt blev frit efter 2. verdenskrig. 11 lange måneder efter resten af Danmark.

De tyske tropper på Bornholm ville 4. maj 1945 ikke overgive sig til Den Røde Hær fra Sovjetunionen, og tyskerne skød mod fly fra stormagten fra Øst. Den Røde Hær svarede igen med ganske omfattende bombeangreb på Bornholm, og civile, uskyldige bornholmere blev dræbt ved disse angreb, og der skete store ødelæggelser i Rønne og Nexø.

Russerne besatte Bornholm - ikke i dage og uger men i månedsvis. Først den 5. april 1946 sluttede 2. verdenskrig derfor på Bornholm. Det var dagen, hvor russerne forlod Bornholm. Langt om længe!

Sovjetunionen var sammen med USA og Storbritannien tre stormagter, der sammen fik stoppet Hitler og den nazistiske besættelsesmagt i Europa. Men efter krigen var der unægtelig forskel på, hvordan det gik de lande, som USA og Storbritannien befriede i forhold til landene, der blev befriet af Sovjet. Østeuropa fik en »befrielse« med diktatur, undertrykkelse og kommunisme, mens Vesteuropa oplevede demokrati og frihed og fik en økonomisk hjælp og udvikling fra USA.

Det er til at forstå, at man på Bornholm, i de 11 måneder den russiske besættelse varede, må have været dybt bekymret for, hvad det hele skulle ende med.

Den daværende danske regering var bemærkelsesværdig passiv. Netop i kraft af stærke partnere som USA og Storbritannien, burde der ikke i så lang tid have været en russisk besættelse af Bornholm. Det var helt urimeligt, at Bornholm blev stillet i denne situation i månedsvis på et tidspunkt, hvor besættelsestiden ellers var ovre i Europa. Frygten må også have været, at Sovjetunionen ville blive optaget af at have stabil adgang til danske farvande med base i Bornholm, og det var selvfølgelig en helt uholdbar situation, at en del af Danmark i så lang tid ikke skulle være endeligt befriet.

Det var angiveligt først i marts 1946, at den danske regering gjorde det klart for Sovjetunionen, at man nu selv kunne klare opgaven på Bornholm. Så gik der en måned - og så forlod russerne øen. Men det var så på betingelse af, at der ikke måtte komme andre fremmede tropper til øen. Nato-tropper kunne således i årtier ikke komme til Bornholm.

Bornholmske Mogens Glistrups datter, Anne-Marie Glistrup, mindede i går i Jyllands-Posten om, at S-regeringen så sent som i 1982 sagde nej til, at et amerikansk militærorkester måtte spille ved Dyrskueåbningen på Bornholm...

Gårsdagens markering af 75-året for Bornholms befrielse var en nyttig påmindelse for hele nationen om, at det ikke var alle i Danmark, der fik befrielsen 4.maj 1945. Selv uden bagklogskabens klare lys kunne det godt fra statsministeren være ledsaget af endnu stærkere sympati og forståelse for bornholmernes følelser, og om ikke en undskyldning så dog en klar forståelse for, at bornholmerne med rette må have følt sig svigtet over, at deres befrielse kom 11 måneder senere end befrielsen af resten af Danmark.

O.D.