Gå til hovedindhold
Lokalt

Bøvl med bordel? Kontakt politiet og kom først i køen

10-09-2019 KL. 14:16
Empty

Det er til at finde Sejstrupvej 23 i Nr. Ørum. Flere steder er nummeret skrevet med maling på de slidte mure. Foto: Pauli Vendelbo

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Når naboerne til Sejstrupvej 23 i Nr. Ørum mistænker udenlandske kvinder på turistvisum for at arbejde som prostituerede på adressen, så er de nok ikke helt galt på den.

I hvert fald oplever Midt- og Vestjyllands Politi i stigende grad, at de kvindelige prostituerede fra udlandet benytter sig af det, der i politisprog bliver kaldt »overstaying«.

- Vi har lige taget en kvinde i at være her tre år mere, end hun måtte, og vi ser flere og flere, der benytter sig af »overstaying«. Det betyder, at de bliver her længere tid, end de må, og de arbejder samtidig, siger kriminalassistent Tom Nørskov fra central efterforskning ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Han siger, at politiet meget gerne vil høre fra borgere, der oplever problemer som følge af bordeller. For de sager, hvor der har været henvendelser fra bekymrede borgere, er dem, der kommer først i køen.

- Vi er her også for at servicere borgerne, så derfor tager vi gerne imod de her oplysninger. Og generelt vil jeg sige, at vi bruger meget tid på de her bordeller, som vi har 120 registrerede af i politikredsen, siger Tom Nørskov.

Dertil kommer alle dem, som ikke er registreret, men ifølge Tom Nørskov er der altid et eller andet at komme efter, når politiet tager på aktioner mod bordeller.

- I 99,9 procent af tilfældene finder vi noget, der ikke er i orden. Og arbejder kvinderne på et turistvisum eller bliver her længere end de tre måneder, så er det udvisningsgrund. Har de overtrådt fristen med mere end et år, giver det en fængselsstraf, siger Tom Nørskov.

Tom Nørskov vurderer dog, at de 120 bordeller i Midt- og Vestjylland hverken er flere eller færre end for nogle år tilbage.

- Det går lidt op og ned, men det fylder meget for os, for hver gang er der en efterfølgende sagsbehandling. Så det er ikke bare at tage på razzia igen og igen, siger Tom Nørskov.

I sagen fra Nr. Ørum er der rettet henvendelse til politiet.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland