Gå til hovedindhold
Debat

Boykot af journalist er efter bogen

10-08-2018 KL. 11:55
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Jeg har på det sidste konstateret, at der nok ikke er indenlandske eller udenlandske begivenheder, som tilnærmelsesvis kan trække den samme spalteplads i Skive Folkeblad, som det faktum at undertegnede har mistet tilliden til en bestemt journalist og derfor ikke vil tale med hende.

Jeg har besluttet, at jeg ikke vil gøre mere ud af denne sag, men er dog nødt til at kommentere et par ting.

Jeg vil gerne slå fast, at jeg intet problem har med, at en avis laver kritisk journalistik, hvilket er noget, som jeg forventer af pressen.

Grunden til, at jeg ikke vil tale med en bestemt journalist, er, at jeg simpelthen ikke har tillid til hende. Og det skyldes omstændigheder i den journalistiske behandling af den konkrete sag.

Omstændigheder som efter min mening overskrider presseetiske regler og i hvert fald overskrider det, jeg opfatter som en ordentlig moral.

Som politimand har jeg stor respekt for loven og almindelig god moral og er derfor også glad for, at mediejurister i udtalelser om min konkrete sag siger, at min boykot af en journalist er efter bogen, hvilket også bliver understreget af en senioradvokat i et stort og anerkendt advokatfirma.

Jeg kan personligt undre mig over, om det samme er gældende på Skive Folkeblad. Er offentliggørelse af min SMS-korrespondance i avisen, uden tilladelse fra mig, efter loven? Det er jeg ikke sikker på, men det er i hvert fald et brud på en tillid, man som politiker skal have til en journalist og en avis.

Jeg taler tit med journalister og har aldrig oplevet at blive citeret for noget, som ikke var aftalt med mig.

For mig er det også vigtigt, at man kan tale med en journalist om ting, der ikke skal citeres i avisen. Det har altid fungeret godt for mig, og en enkelt undtagelse vil ikke få mig til at ændre min ageren over for journalister generelt.

Og så har jeg ikke flere kommentarer til denne sag.

Peder Christensen,

Sandbyvej 6,

7800 Skive

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland