Gå til hovedindhold
112

Bræk, brok, biler og sociale medier

13-01-2018 KL. 10:52
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Forråelsen og hårdheden i menneskelig kommunikation er stigende. Det, at svine andre mennesker til, virker som en selvfølge. Man fremsiger ens synspunkter mere og mere rabiat. Man føler sig i sin fulde ret til at udtrykke sig kraftigt, fordi andre jo også er gået over stregen. Man sidder i biler og på sociale medier i eget rum, og her er der ingen grænser for udtryksformer. Det er mit hjem, og her gør jeg som jeg vil!

Respekten, empatien og forståelse for andres holdninger er røget. Vi indgår ikke længere i diskussioner, hvor vi beklager os, eller brokker os, nej vi brækker os! Der er kommet en hel ny stil i den overordnede medie og debatkultur, en stil der strækker sig fra de højeste politiske kredse, til de sociale mediers laveste. Trump har godt nok i den forbindelse ikke levet forgæves. Han er indbegrebet af det nævnte. Vi kan ikke nøjes med at tale om dette kommunikationsproblem, vi er også nødt til at gøre noget ved det, forholde os til det. Uden at rose nogen eller lave skjult reklame så »Tal ordentligt«.

Men hvorfor er det kommet så vidt, hvorfor er vi havnet her, hvor startede det? Det starter allerede i vores børneopdragelse. Børnene adopterer vores tiltale til dem lige fra første færd. Den stressede morgentone, når børnene skal op og i institution eller skole, viser dem fra første færd, at det er OK med skarpe udtryk, selv blandt familiemedlemmer. Man søger ikke forståelse, man lytter ikke, men man går til angreb med det samme. Man konflikt-optrapper i stedet for at vise empati og forståelse. »Spis op, bliv nu færdig, hvad venter du på, hvor er du langsom, tag dig for fanden sammen, flyt dig« flyver i hjemmet om morgenen, i bilerne på vejene og i sociale medier om aftenen.

Skal kampen tages, skal vi forsøge at ændre udviklingen, så skal vi skal ud i institutioner og folkeskolen for at dyrke empati, rummelighed og forståelse for andres holdninger og færden.

Jeg tror ikke, at vi kan ændre politikers og voksnes holdninger i medier generelt, det er for sent og lader bare til at blive værre. Det hjælper ikke her at prædike, at man skal komme med positive udtalelser og forsøge at skabe forståelse i stedet for at prale med, at man har »den største knap«. Forbud og straf er i den forbindelse heller ikke brugbar. Skal der skabes fælles front mod udviklingen, skal vi fokusere på det blik, vi har på hinanden, få os til at se, at man skal lige stoppe op og tænke sig om, inden man hudløst udtaler sig. Ja - det er træls at træde i efterladenskaber fra hunde og affald fra mennesker, men skal de skydes, forbandes eller kastreres for det?

Jeg er samtidig overbevis om, at grunden til forråelsen også hænger sammen med den kendsgerning, at vores liv slet ikke er så lykkelig, som vi ellers alle bilder os ind vi er i Danmark. Undersøgelser beroliger os igen og igen med, at vi er verdens lykkeligste folk, der lever trygge sammen, samtidig med at vi har et enormt behov for gruppefølelse og magtdemonstrationer, så vi verbalt kan svine »fjenderne« fra nabofodboldklubben til. Vi har med andre ord i de sidste år opmagasineret en indespærret frustration, der meget let blusser ud og op, når vi bliver udsat for den mindste modstand, når nogen udtaler sig mod det »indlysende«, når noget går os i mod, når »selvfølgeligheder« bliver betvivlet, når trafikken er tæt eller Jens er omskåret.

Det ligger i opdragelsen. Vi har for længe forsøgt at fjerne enhver modstand eller ubehagelighed fra vore børn. Vi har curlet og nusset med dem i en sådan grad, at de slet ikke længere er i stand til at klare nogen form for modstand. De har ikke længere hård hud på albuerne. Vi bilder dem ind, at alle omkring dem kun er til for at passe og pleje dem. Et nej - nu, og at der er andre, der skal til er nærmet et fy-ord. »Vent til det er din tur« er en katastrofe, og heldigvis kan vi dag i Legoland og Private sygehuse - mod betaling - springe køen over, så mit barn og jeg kommer først. For mig at se, er det misforstået kærlighed og har kun til formål, at jeg som forældre kan uploade hyggelige konfliktfrie familie-børnebilleder på Facebook eller Instagram. Jeg, jeg, jeg.

Livet er IKKE uden modgang, Beverly-Hills, Sex in the City er fantasiforestillinger. Dagen kan gå skævt, maden kan brænde på, uretfærdigheder og modgang er almindelig. Vi vinder ikke alle i Lotto, har ikke alle en billedskøn partner eller den fedeste bil, men »tal nu ordentligt«, tænk dig om før du udtaler dig, tæl til ti og indse, at alle vi andre har det som dig!

Jørn Christiansen,

pensioneret overlærer,

Dalgasvej 5,

7470 Karup J

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

112

21-årig voldsmand på spil igen: Overfaldt kvinde to dage efter dom 21-årig voldsmand på spil igen: Overfaldt kvinde to dage efter dom

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland