Gå til hovedindhold
Lokalt

Brancheforening begejstret for Skive-idé om pant på fyrværkeri

01-12-2019 KL. 07:48
Empty

Dan Lei vil gøre noget for miljøet, og derfor sætter han i år pantmærker på nytårsbatterierne. Privatfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En idé fra Skive om at lave en pant-ordning på de populære fyrværkeri-batterier, så folk ikke efterlader afskudte batterier på gader og stræder, kan komme til at give genklang på landsplan.

I al fald hvis det står til Fyrværkeribrancheforeningen, som organiserer to tredjedele af de danske fyrværkeri-importører.

Her er gør idéen, som er fostret af indehaveren af Krudthuset i Skive, Dan Lei, indtryk.

- Det vil være en elegant måde at løse problemet på, siger Karsten Nielsen, der er presseansvarlig i brancheforeningen.

Initiativet passer godt ind i brancheforeningens aktuelle bestræbelser på at begrænse miljø-generne fra fyrværkeri. Brancheforeningen er p.t. optaget af, at udfase brugen af plastik-dele i fyrværkeri og erstatte dem med genbrugspap og andre materialer, der er 100 procent nedbrydelige.

Og i de bestræbelser passer Krudthusets pantordning godt ind.

- Vi vil gerne forsøge at appellere til folks sunde fornuft, når det gælder om at rydde op efter sig, men vi ved jo også, at sund fornuft og indtagelse af alkohol nytårsaften ikke nødvendigvis går hånd i hånd. Og derfor vil vi gerne tage det her initiativ med i vores overvejelser, siger Karsten Nielsen.

Han vurderer, at idéen kan bliver til gavn for de forretninger, der eventuelt tager Dan Leis idé om at udstede tilgodebeviser på 25 kroner for afskudte batterier, der er købt i hans egen butik og ti kroner pr. batteri, der ikke er købt hos ham. Tilgodebeviserne kan bruges til fyrværkeri-køb i Krudthuset til næste nytår. 

- Ren markedsføringsmæssigt er det en god måde at binde kunden til butikken på. Der er da en god chance for at kunden vender tilbage, så han vinder nok også lidt på den konto selv. Det er en smart måde at gøre det på, mener Karsten Nielsen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland