Gå til hovedindhold
Ritzau Kriminalitet

Brandfolk tog ud til 35 brande og ti brændte biler under uro

16-04-2019 KL. 08:40
Det gik tirsdag voldsomt for sig i Albertslund.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det forgangne døgn har også været travlt for brandvæsenet i og omkring København.

Det oplyser Hovedstadens Beredskab på sin Twitter-profil.

Det var især fra mandag aften klokken 16-03, at der var nok at se til. Her havde beredskabet samlet 66 udrykninger. Omkring 35 af dem relaterede sig til urolighederne.

- Vi har haft mere travlt end normalt. På en normal dag kan det variere meget, men vi plejer at sige, at vi har haft meget travlt, hvis vi har haft 35 udrykninger på en dag, fortæller operationschef Michael Møller.

Opgaverne spændte fra bål på gaden, ild i containere samt udbrændte biler. Cirka ti biler blev brændt af.

Hovedstadens Beredskab dækker også Albertslund, og her var der gang i den mandag, hvor 24 ud af 66 udrykninger gik til.

Det skete i forbindelse med, at unge troppede op i anledning af en bebudet demonstration af Rasmus Paludan. Der blev begået hærværk og kastet med fyrværkeri.

De seneste meldinger tirsdag morgen går på, at Københavns Vestegns Politi anholdt otte personer i forbindelse med urolighederne.

Udrykningstallene er fra Hovedstadens Beredskabs vagtdøgn, som går fra klokken 08 mandag til klokken 08 tirsdag.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland