Gå til hovedindhold
Lokalt

Brandsikkerheden er ikke i orden: Beboerne på to lokale plejehjem skal genhuses

01-07-2020 KL. 07:48
Empty

Beboerne på Hem Ældrecenter skal genhuses snarest muligt, da brandsikkerheden på centret ikke lever op til kravene. Arkivfoto: Lindy Jørgensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Beboerne på plejecentrene i Rønbjerg og Hem skal genhuses snarest muligt.

Det skyldes, at brandsikkerheden ikke er i orden de to steder.

Det oplyser Preben Andersen (DF), Nr. Søby, der er formand for udvalget for ældre.

- Der har været en brandsikkerhedskontrol, som har vist, at brandsikkerheden på plejecentrene i Hem og Rønbjerg ikke lever op til de standarder, de skal have. Det bliver vi som kommune nødt til at reagere på, for vi kan ikke forsvare at have ældre til at bo steder, hvor det ikke er sikkert, siger Preben Andersen.

Kan ske hurtigt

Ifølge udvalgsformanden vil det koste 20 millioner kroner samlet set at sikre brandsikkerheden i Hem og Rønbjerg, og forvaltningen skal nu have en dialog med Bomiva, så beboerne fra de to plejecentre kan blive genhuset.

- Det kan ske i dag eller i morgen, så det er noget, vi skal handle på nu, siger Preben Andersen.

Hvad der så skal ske med plejecentrene i Hem og Rønbjerg efterfølgende er endnu uvist. Kommunen er i gang med en større strukturdebat, der også berører behovet for plejecentre og ikke mindst antallet af plejecentre.

I øjeblikket bor der 10 ældre på Rønbjerg Ældrecenter, mens der er syv på Hem Ældrecenter.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland