Gå til hovedindhold
Ritzau Sport

Brasilien skuffer og får tre mål underkendt i VAR-drama

19-06-2019 KL. 06:15
Flere gange måtte dommeren i Copa America-kampen mellem Brasilien og Venezuela, Julio Bascunan Gonzalez, benytte sig af videodommersystemet VAR. Dommeren underkendte to brasilianske mål på grund af offside.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Brasilien fik tre mål underkendt efter videohjælp i 0-0-kampen natten til onsdag mod Venezuela ved den sydamerikanske landsholdsturnering Copa America.

Første gang var i første halvleg, da Roberto Firmino scorede. Dommeren benyttede sig af videodommersystemet VAR, og de efterfølgende videobilleder viste, at der var frispark, og dommeren underkendte målet.

Anden gang skete efter en time, da Gabriel Jesus bankede Brasilien i front igen. Videobillederne viste, at der var offside til stor ærgrelse for tilskuerne på Arena Fonte Nova i byen Salvador i det østlige Brasilien.

Få minutter før tid troede Brasilien, at de havde vundet kampen, da Coutinho scorede efter et indlæg fra Everton. Men igen viste videobillederne, at der var offside.

I det tiende minuts tillægstid var Brasiliens midtbanespiller Fernandino centimeter fra at score efter hjørnespark, men kampen endte 0-0.

Dermed har Brasilien fire point i gruppe A efter to kampe. Samme antal point som Peru på andenpladsen.

Peru slog natten til tirsdag gruppens sidsteplads, Bolivia, med 3-1 på mål af Paolo Guerrero, Jefferson Farfán og den tidligere AaB-spiller Edison Flores.

Marcelo bragte Bolivia i front i første halvleg med en straffesparkscoring til 1-0.

I sidste kamp i gruppen mødes Brasilien og Peru, mens Venezuela møder Bolivia.

Venezuela har to point i gruppen, mens Bolivia har nul.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland