Gå til hovedindhold
Erhverv

Brødre starter nyt firma: »Vi havde en masse arbejde, vi kunne gå i gang med«

04-08-2020 KL. 13:09
Empty

Brødrene Danni og Kasper Dahl har startet Dahls Malerfirma, der kun har ganske få uger på bagen. Privatfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

I begyndelsen af juli fik Skiveegnen et nyt malerfirma.

Navnet er Dahls Malerfirma, der har adresse i Dommerby, og det er brødrene Danni og Kasper Dahl, der styrer tropperne.

- Vi har egentlig altid snakket om, at vi godt kunne tænke os at være selvstændige, og nu havde vi en masse arbejde, vi kunne gå i gang med, og så tænkte vi, at det skulle være nu, siger 27-årige Danni Dahl, der selv bor i Dommerby, mens 32-årige Kasper Dahl bor i Rødding.

Brødrene har ikke det med at være selvstændig fra fremmede. Deres far er Leo Hansen, der i mange år har drevet Leo’s Radio i Nr. Søby.

Det er til gengæld ikke Leo Hansen, der har haft noget at sige i, at sønnerne skulle gå malervejen.

- Det er ikke malertalenterne, vi har fra vores far, men det har altid ligget i kortene, at vi skulle være håndværkere, og så valgte vi begge to malervejen. Både min storebror og jeg er udlært fra Nr. Søby Malerforretning, fortæller Danni Dahl.

Dahls Malerfirma laver alt inden for malerfaget, og hvis det rigtige projekt er der, vil brødrene også gerne køre langt for arbejdet.

- Vi dækker hele Midt- og Vestjylland, men er der eksempelvis et hus på Sjælland, vi skal male, så kører vi også gerne derover, siger Danni Dahl.

Han fortæller også, at det ikke bare lige er sådan at starte et firma op, selv om der er arbejde at gå i gang med.

De to brødre er blevet overrasket over, hvor meget bureaukrati der er forbundet med at blive selvstændig.

- Vi havde nok forventet, at det hele var gået lidt nemmere i opstarten. Men det tager tid at få momsregnskaber og andre papirting i orden. Men det er okay, for vi synes, det er meget spændende det hele lige nu, siger Danni Dahl.

Til at sikre en god start, indtil firmaet har fundet dets ben at stå på, har Dahls Malerfirma lavet et samarbejde med en malermester i Viborg.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland