Gå til hovedindhold
Sport

Bruun forlænger med landsholdet

11-06-2020 KL. 14:56
Empty

Michael Bruun får tre år mere som målmandstræner for de danske A-landshold, og et udvidet arbejdsområde. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Skibonitten Michael Bruun fortsætter som en del af teamet bag de danske håndboldlandshold for mænd og kvinder frem til sommeren 2023. Han har netop forlænget sin aftale med Dansk Håndbold Forbund, som han har arbejdet for som målmandstræner siden 2011.

Der er samtidig tale om en fuldtidsansættelse, men Michael Bruun får dog lov at arbejde en dag om ugen hos sin arbejdsgiver igennem mange år, TTH Holstebro.

Ifølge en pressemeddelelse fra DHF fortsætter Michael Bruun det intensive samarbejde med udvalgte herretalenter, og han bliver nu også mentor for målvogtertalenter på damesiden. Derudover får han en tættere kontakt med hele talentsystemet, hvor han blandt andet skal spare med målvogtertrænere på såvel ungdomslandshold som i talenttræningen.

- Jeg er rigtig glad og ikke mindst stolt over, at jeg kan fortsætte mit arbejde med både de etablerede målvogtere og de unge målvogtertalenter. Det er uden tvivl et drømmejob for mig, hvor jeg får mulighed for at arbejde med dygtige og engagerede målvogtere. Derudover ser jeg også frem til det tætte samarbejde med mine trænerkolleger på ungdomslandsholdene og i talenttræningen, siger Michael Bruun til DHF’s hjemmeside.

Og han får opbakning fra nogle af de målvogtere, han har arbejdet med på det seneste.

- Jeg har kendt Michael siden min tid i TTH Holstebro. Han er enormt dedikeret i sit arbejde, hvilket smitter af på alle målvogtere, han arbejder med. Han er samtidig en god mentor, som altid deler ud af sin store viden omkring positionen i målet, siger målvogter Sandra Toft, der suppleres af landsholdskollega Niklas Landin:

- Michael er en utrolig professionel træner. Han er altid forberedt – uanset om det gælder træning eller kamp. Hans erfaring, kompetencer og personlighed har stor betydning for mig og resten af landsholdet.

Sportschef Morten Henriksen er også tilfreds med den nye aftale.

- Målvogterpositionen er afgørende i tophåndbold – og i jagten på medaljer. Michael er en fantastisk person, der har forbundets værdier helt inde under huden. Derudover har Michael en stor erfaring og ikke mindst en høj faglighed, hvor hans lyst til vidensdeling er guld værd for alle målvogtere og ledere i vores system, siger han.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland