Gå til hovedindhold
Ritzau Politik

Bryllupskommune frygter at miste brudepar til København

24-02-2018 KL. 12:10
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det er helt på sin plads, når regeringen vil gøre det ulovligt at indgå proformaægteskaber.

Men det er misforstået, at regeringen vil etablere en central, specialiseret enhed, der skal foretage en screening af samtlige par, hvis ikke begge parter er enten er danske statsborgere eller har ret til permanent ophold i Danmark.

Det mener Tønders borgmester, Henrik Frandsen (V).

Tønder er en af de kommuner, som tjener gode penge ved vielser af rent udenlandske par. Der er årligt cirka 2000 af den slags i kommunen.

- Det ender med, at brudepar, som kommer for at gifte sig i for eksempel Tønder eller Ærø, fremover gifter sig i København.

- Jeg ser en sådan enhed som en centralisering og en mærkelig mistænkeliggørelse af kommunerne. Vi kan sagtens løse opgaven selv, siger Henrik Frandsen (V).

Regeringen vil forhindre proformaægteskaber, da man frygter, at kriminelle netværk bruger bryllupper i Danmark som en bagdør til Europa.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland