Gå til hovedindhold
Lokalt

Budgetforlig i Skive Kommune: Byrådet dropper lavere skat

08-09-2020 KL. 10:32
Empty

Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Skive Byråd kommer ikke til at sætte kommuneskatten i Skive Kommune ned næste år.

Det ligger fast, efter Skive Byråd mandag samlede sig om Skive Kommunes budget for næste år.

- Vi er super godt tilfredse med aftalen. Alle partier viste vilje til at finde løsninger, siger Anders Bøge (SF).

En skattelettelse blev luftet, efter udligningsreformen mellem kommuner blev godkendt. Den giver Skive Kommune en gevinst næste år.

Reformen betyder, at nogle kommuner næste år får lov til at sænke kommuneskatten. Forleden godkendte et flertal i Skive Kommunes økonomiudvalg, at Skive Kommune skulle ansøge om tilladelse til at sænke kommuneskatten med 0,3 procentpoint. Ansøgningen ligger nu i Social- og Indenrigsministeriet.

Sandsynligheden for, at Skive Kommune får lov at sætte kommuneskatten ned, er usikker, da Skives kommuneskat langt fra er blandt de højeste i Danmark. Og nu har Skive Byråd altså droppet en lavere kommuneskat.

Byrådet besluttede i øvrigt at spare 15,8 millioner kroner på driften ud over den årlige halve procent effektivisering. På den anden side skal Skive Kommune næste år bruge 24 millioner kroner mere end i år på udvidelser af Skive Kommunes drift.

Desuden kommer Skive Kommune til at investere 82,2 millioner kroner i nye anlæg og andet næste år, hvilket anses for at være et relativt højt anlægsbudget.

- Jeg tror, alle partier kan se sig selv i den aftale, vi har lavet, siger Bent Dyrberg (R).

- Det er et fornuftigt budget, siger Peder Christensen (S).

Jens Kristensen

jkr@skivefolkeblad.dk

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland