112

Butik tilkaldte politiet: BH-stjælende kvinde ville ikke acceptere bortvisning og ringede efter søn

En 40-årig kvinde fra Skive så sig nødsaget til at kontakte sin søn, da en butik på Adelgade lørdag ikke ville lukke hende ind.

Om torsdagen havde samme kvinde forsøgt at stjæle en bh, men det var blevet opdaget af personalet, der havde stoppet hende og bortvist kvinden fra butikken.

Lørdag klokken 13:26 ville hun så ind i butikken igen, og da hun blev afvist, tilkaldte hun sin søn - en 20-årig mand fra Skive.

Han argumenterede kraftigt for, at hans mor skulle have adgang.

Mor og søn var så ophidsede, at politiet blev tilkaldt.

En patrulje ankom til stedet og bortviste dem begge to.

Foto: Martin Ballund