Gå til hovedindhold
Lokalt

Butik og bibliotek i nyt samarbejde: Hent dine bøger i chokolade-butikken

26-03-2020 KL. 17:56
Empty

Arkvifoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Savner du dit bibliotek, lige så meget som medarbejderne savner dig?

Og hvem trænger ikke altid lige til choklade?

Nu kan Skive Kommunes borgere bestille en pose fyldt med gode bøger, der er pakket af personalet på Skive Bibliotek.

- Posen kan du efterfølgende hente hos Chokolet - Bonbonnieren, når du modtager en mail fra os. Din pose skal afhentes senest fem dage efter, at du har modtaget mail om afhentning, lyder det fra Skive Bibliotek.

I den usædvanlige afhentning af biblioteksbøger er der alle muligheder for at blive fristet, for Chokolet - Bonbonnieren har masser af lækre påskeæg på hylderne.

Man kan bestille en pose bøger via bibliotekets hjemmeside.

- Når vi har poserne klar, får du en mail om, at du nu kan hente dine bøger hos Chokolet - Bonbonnieren. Bøgerne bliver lånt ud til dig i seks uger. Du afleverer bare når biblioteket åbner igen, lyder det fra biblioteket.

Bøgerne pakkes i bibliotekets plastposer. Personalet har vasket og sprittet hænderne grundigt.

- Vi overholder naturligvis alle sundhedsmyndighedernes anvisninger, når vi pakker læseposerne, oplyses det fra biblioteket.

Der bliver dog ikke pakket poser i påskedagene fra torsdag 9. april til og med mandag 13. april.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland