Gå til hovedindhold
Erhverv

Butiksejer klar med nyt navn og koncept: »Der skal være tøj til alle størrelser«

02-05-2019 KL. 10:51
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Hun har været i butikken i Nørregade i Skive i mange år. Og en konkurs af Solo skulle ikke sætte en stopper for Dorthe Marks forretningsliv.

Derfor slog hun og det øvrige personale torsdag formiddag dørene op til en ny forretning med modetøj.

Nu under navnet Joe Joe.

- Vi læner os stadig lidt op af vores tidligere koncept i Solo, men vi skal have modetøj til kvinder i alle størrelser, siger Dorthe Mark.

Det vil sige, at man fra torsdag vil kunne finde tøj i størrelse 34 til 56.

Fremover vil der også være nogle dyrere mærker end tidligere.

- Vi har fået nogle henvendelser om ønskede mærker, hvor vi har valgt at tage noget af det ind i sortimentet, siger Dorthe Mark.

Mærkerne er noget dyrere end butikkens andre mærker hidtil.

- Men vi holder os stadig i midten, slår butiksejeren fast.

Det har dog krævet en del arbejde at blive klar til åbningen.

- Vi har lavet alt om i butikken. Vi har malet, bygget vægge, frisket prøverummene op og gjort det hyggeligere at komme i butikken, siger Dorthe Mark.

- Vi arbejdede indtil 22.30 i går på at blive klar til i dag, tilføjer hun.

Indehaveren håber, at kunderne vil tage godt imod butikken og dens nye udseende.

- Det er i hvert fald rart for os at være her - så det håber vi også, at det bliver for vores kunder, siger Dorthe Mark.

Klokken 10 åbnede butikken med åbningstilbud, og kort efter strømmede det til med kunder på den røde løber.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland