Gå til hovedindhold
Lokalt

Byggeplaner for 10 millioner: Lokal marina har brug for mere plads efter fem gode år

20-07-2019 KL. 20:35
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det har i den grad taget fart for Handbjerg Marina.

Der er masser af liv. Både på land og i vandet.

Stedet blev indviet i 2014, og hvert år kommer flere medlemmer og gæster til.

- I 2018 havde Handbjerg Marina flere end 100.000 gæster, fortæller Johannes Ruby, der er bestyrelsesmedlem i Handbjerg Marina.

Også antallet af solgte bådpladser stiger løbende.

- Vi har simpelthen brug for mere plads, siger Johannes Ruby.

Derfor har bestyrelsen nu store planer om at udvide.

- Vi har en plan om et nyt sejlerhus og nye badehuse, fortæller bestyrelsesmedlemmet.

Forberedelserne til projektet er godt i gang.

Holstebro Kommune gav penge til, at marinaen kunne få arkitekter til at lave en skitse for, hvordan området kan komme til at se ud.

- Vi forestiller os, at sejlerhuset skal være 400 kvadratmeter, hvor det ligner enten en musling eller østers, fortæller bestyrelsesmedlemmet.

Derudover skal de eksisterende badehuse fornyes - og så er det planen at få flere til. På den måde kan der blive mere plads til vinterbaderne, der i øjeblikket tæller 167 medlemmer.

- Og der er altså næsten ikke plads til flere medlemmer, siger Johannes Ruby.

Det er et projekt til mellem otte og 10 millioner kroner. Derfor er planen, at pengene skal hentes via fonde. Den proces går i gang efter sommerferien.

Store forventninger

Forventningerne til projektet er store.

- Det bliver rigtig godt. Vi har virkelig store forventninger til det. Det skal være sådan noget, folk vil køre langt for at komme til, siger Johannes Ruby.

Det falder godt i spænd med et andet forholdsvis nyt projekt på marinaen: Bo på båd i marinaen

Konceptet er næsten det samme som AirBnb, hvor bådejere lejer deres både ud i perioder, de ikke selv benytter sig af dem.

Handbjerg Marina står for at håndtere udlejningerne.

- Det er selvfølgelig for at skabe mere liv, og det er jo en god måde at gøre det på, når man ikke selv bruger båden, siger Johannes Ruby.

Sidste år blev konceptet testet - i år kører det som det skal.

- Men det er lidt sløvt med at komme i gang. Jeg tror lige, at bådejerne skal opdage, at der ikke sker noget ved at leje bådene ud til fremmede, fortæller bestyrelsesmedlemmet.

Det er både medlemmer og sejlere fra andre marinaer, der har mulighed for at blive en del af tiltaget.

Som medlem betaler man 30 procent af de tjente udlejningspenge til Handbjerg Marina, mens det for udefrakommende er 40 procent efter princippet »no cure no pay«, hvilket betyder, at man ikke skal af med procenter, hvis båden ikke udlejes.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Lokalt

Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland