Gå til hovedindhold
Lokalt

Byrådsmedlem forlader byrådet og flytter til København

02-04-2020 KL. 09:21
Empty

Anne Mette Laugesen flytter fra Skive til København til sommer. Hun vil blive ved med at arbejde for Sallng Bank. Arkivfoto: Jens Kristensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Medlem af Skive Byråd Anne Mette Laugesen (SF), Skive, forlader Skive Byråd til sommer.

Årsagen er, at hun flytter til København med sin kæreste - og man kan ikke sidde i byrådet i en kommune, man ikke bor i.

- Da jeg blev valgt til byrådet, var jeg 22 år. Jeg var utrolig glad for at blive valgt ind, men det kom også vildt meget bag på mig, fortæller Anne Mette Laugesen

Hun begyndte i Skive Byråd den 1. januar 2018. og når altså at være medlem af Skive Byråd i 2,5 år.

- Det har været en svær overvejelse at skulle stoppe byrådsperioden midtvejs, men lige nu giver det mening at følge min nye fremtid, siger hun.

Hendes kæreste bliver færdig som lærer til sommer, og de har altså valgt at bosætte sig sammen i København herefter. Anne Mette Laugesen beholder sit arbejde med kommunikation for Salling Bank, som hun også kan passe fra det kommende hjem i København. Anne Mette Laugesen sigter mod at blive optaget på en uddannelse inden for kreativ kommunikation. Den er meget svær at komme ind på.

Byrådsarbejdet er for Anne Mette Laugesen en spændende erfaring, som hun ikke ville have været foruden. Især samarbejdet og kammeratskabet på tværs af partierne er noget, Anne Mette Laugesen mener er en stor kvalitet i Skive. Hun understreger, at hendes partifælle i byrådet Anders Bøge har været en meget værdifuld makker i det politiske arbejde.

- Jeg er stolt af at have siddet i byrådet i en tid, hvor Skive Kommune har haft gang i store projekter som GreenLab Skive og anlæggelsen af det nye autismecenter. Det er noget, byrådet har gjort i samlet flok, og det har været et privilegium at følge på tæt hold.

Anne Mette Laugesen har en stor interesse inden for skole- dagtilbudsområdet. Hun er medlem af Skive Kommunes børne- og familieudvalg og Sundheds-, Social- og Forebyggelsesudvalget.

- Ét af mine personlige forslag var et øget tilskud til Ungerådgivningen, så flere unge kan få gratis psykologhjælp, hvilket jeg er stolt over lykkedes.

Anne Mette Laugesen overlader pladsen i Skive Byråd til SFs førstesuppleant Elsemarie Trøst, som tidligere har været medlem af Skive Byråd.

- Elsemarie er min gode ven, og hun har fulgt byrådsarbejdet tæt. Jeg ved, at hun brænder for det og glæder sig til at komme i gang, så jeg er meget tryg ved at overlade pladsen til hende. Jeg tror på, at Anders og Elsemarie sammen kan videreføre god SF-politik i Skive kommune, siger Anne Mette Laugesen.

Hun forlader byrådet ved udgangen af juli.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland