Leder: Mette F. har ikke alternativ til S-V

Udgivet:07. december 2022, 11.44

Læsetid:3 minutter

Chefredaktør Ole Dall.

2 måneder siden

Der vil være vælgere, der spørger, hvorfor Mette Frederiksen (S) ikke satser på det såkaldte røde flertal, der jo lige præcis har flertal med 90 mandater?

Rigtigt er det, at en særlig regel i valgloven gav Socialdemokratiet et ekstra mandat - selvom der stemmemæssigt ikke var rødt flertal, men det blev der så mandatmæssigt.

Men, men,men: Flertallet på 90 mandater består af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre, to grønlandske mandater og et mandat fra Færøerne. Af flere grunde ville det være at bygge på sand, hvis en regering efter valget skulle bygge på støtte fra dette spinkle flertal.

Hvorfor?

For det første har Radikale Venstre gjort det klart, at man ønsker en regering hen over midten - og at man slet ikke kan støtte en fortsat ét-partiregering. Det var sådan set også de radikale, der udløste, at der kom et valg, og så kan partiet jo ikke holde til mere af det samme med en ny socialdemokratisk ét-partiregering. Og en S-R-SF regering er ikke en regering hen over midten.

Samtidig har det længe stået klart, at der er åbenlyse og meget store politiske forskelle internt blandt de partier, der i 2019 blev støttepartier for S-regeringen. Forskellen mellem Enhedslisten og Radikale Venstre er afgrundsdyb. Det gælder i den økonomiske politik, om arbejdsudbud, skat og meget andet. Mette Frederiksen kan f.eks også se, at Socialdemokratiet er langt fra Enhedslisten og Alternativet, når førstnævnte parti vil halvere den animalske produktion i landbruget og sidstnævnte vil stoppe al dansk eksport af kødprodukter.

Og i sikkerhedspolitikken er Enhedslisten helt på månen i forhold til både S og R og SF, idet Enhedslisten stadig har et princip-program med ord om dansk udmeldelse af Nato, som selv neutrale lande som Sverige og Finland nu søger optagelse hos.

Mette Frederiksen kan også se på alvorlige tal, der viser, at antallet af offentligt ansatte er eksploderet under hendes første tre år som statsminister. Det er en kæmpe udfordring - økonomisk og i forhold til, at der mange steder i den private sektor er mangel på arbejdskraft.

- Den offentlige beskæftigelse er vokset tre gange så kraftigt som oprindeligt budgetteret, da Mette Frederiksen tiltrådte, påpeger Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank, CEPOS, i Berlingske. Klart nok kom der stigning med behov for podere m.v. under corona-kampen, men man har ikke efterfølgende forstået at reducere den offentlige beskæftigelse, fastslår han.

Det bør også blive et element i forhandlingerne mellem S og V. Det kan samtidig konstateres, at Danmark fortsat er helt i top i verden med skattetryk - og vi kan vel at mærke ikke prale med at have verdens bedste sundhedssystem, den bedste behandling af psykisk syge osv.

Der er grund til at tro, at Mette Frederiksen før valget kunne se, at det ikke ville ende godt at bygge videre på et såkaldt rødt flertal. Behovet for noget nyt er åbenlyst, hvis Danmark skal stærkt gennem krisen. Derfor har den fungerende statsminister heller ikke et reelt alternativ til at få etableret en ny regering med en ny politik.

O.D.

Indlæser debat