Officielt: Vingegaard er udtaget til Tour de France

Jonas Vingegaard og Primoz Roglic er udset til at kæmpe om den gule trøje i Touren, oplyser Jumbo-Visma.

Udgivet:21. juni 2022, 11.52

Læsetid:Under 1 minut

Cykelrytteren Jonas Vingegaard er med i årets Tour. (Arkivfoto).

/ Ritzau /

KØBENHAVN Jonas Vingegaard er udtaget til Tour de France. Det oplyser Vingegaards hold, Jumbo-Visma, tirsdag på holdets hjemmeside.

Ud over Vingegaard er Wout van Aert, Primoz Roglic, Sepp Kuss, Steven Kruijswijk, Christophe Laporte, Tiesj Benoot og Nathan Van Hooydonck udtaget.

Primoz Roglic og Jonas Vingegaard er udset til at kæmpe om den gule førertrøje, mens Wout van Aert skal dyste om den grønne sprintertrøje.

Rohan Dennis er ikke udtaget til Touren.

/ritzau/