DET ER DIT VALG - KV21

Brug for mere synlig ledelse

11. oktober 2021, 10.13

Mette Marie Thomsen

SUNDHED Venstre vil fokusere på at skabe attraktive arbejdspladser på ældre- og sundhedsområdet, hvor mange i dag løber stærkt, ofte alt for stærkt.

Det er et langt og sejt træk og kræver fokus på flere områder. En mere nærværende ledelse for medarbejderne i dagligdagen er et must. Et godt arbejdsmiljø kræver en synlig leder, der kan skabe gode rammer for medarbejderne, så de ikke bliver stressede eller fysisk nedslidte.

I praksis betyder det, at en leder ikke må have flere medarbejdere end han/hun kan nå at være i tæt dialog med jævnligt.

Et godt arbejdsmiljø kræver, at samarbejdet mellem faggrupperne fungerer, så opgaverne løses i et arbejdsfællesskab til glæde for både medarbejder, borgere og pårørende.

Et godt arbejdsmiljø kræver at lederen kan og vil fokusere på rammer og vilkår for medarbejderne.

Der skal være et realistisk tidsskema med plads til akutte eller uforudsete behov (og køretid). Det vil i sidste ende give en bedre service og mere motiverede medarbejdere.

Indlæser debat