Efter kæmpe regnskyl: Badesø forurenet med bakterier

Resultater af analyser af badevand kommer først i næste uge

Udgivet:18. august 2022, 10.58

Læsetid:1 minut

Badesøen i parken ved Skive Gymnasium blev taget i brug sidste år. Den er populær, men man bør ikke bade i den for tiden. Arkivfoto: Steen Don

Jens Kristensen
Journalist| jkr@skivefolkeblad.dk

VANDKVALITET Tirsdagens heftige regnskyl gav overløb fra en grøft til søen i Gymnasieparken i Skive.

Derfor fraråder Skive Kommune ind til videre badning i søen, da den kan være forurenet med tarmbakterier. Under heftige regnskyl kan der ske overløb fra kloaksystemer, som så kan forurene badevand.

Skive Kommune får fredag taget nye prøver af badevand 17 steder i kommunen, badesøen inklusive. Svar på prøverne foreligger først i næste uge. Indtil da bør man lade være med at bade i søen i Gymnasieparken.

- Folk fra Skive Kommunes vejafdeling var ude at tjekke, hvordan skybruddet påvirkede badesøen. Det skyldtes, at et heftigt regnskyl sidste år skyllede masser af sand på stranden ved søen i søen. De så så, at der var overløb fra grøften, oplyser Nina Høj Christiansen, biolog hos Skive Kommune.

Skive Kommune vil lave kanterne langs grøften højere, så man forebygger overløb.

Læs også
<span>Skybrud gav problemer trods nye kloakker:</span> Oversvømmelser kan ikke undgås <span>Skybrud gav problemer trods nye kloakker:</span> Oversvømmelser kan ikke undgås
Læs også:
Skybrud gav problemer trods nye kloakker: Oversvømmelser kan ikke undgås
Læs også
<span>Riste kan ikke følge med:</span> Kæmpe regnskyl gav store oversvømmelser <span>Riste kan ikke følge med:</span> Kæmpe regnskyl gav store oversvømmelser
Læs også:
Riste kan ikke følge med: Kæmpe regnskyl gav store oversvømmelser

Indlæser debat

Mest læste

Skive

Se flere

Mest læste på Skive Folkeblad

Af samme forfatter

Se flere

Seneste nyt

Se flere