112

Vejvrede gik ud over cyklist: 19-årig spyttede, sparkede og slog 60-årig

13. september 2021, 09.25

Arkivfoto

POLITII Måske var det de mange cyklister fra Skive Løbet, der satte deres præg på Skive og emegn hele lørdagen, der i sidste ende fik en 19-årig bilist til at gå amok.

al fald løb bægeret i den grad over, da en 60-årig mand fra Højslev sidst på dagen kom cyklende sammen med fire andre cyklister på Havnevej i Skive.

De fem cyklister kørte på vejbanen omkring klokken 17.30, og derfor dyttede en 19-årig mand fra Roslev-området af dem, da han ikke kunne komme til at overhale.

Da både cyklister og bil holdt stille i krydset ved Engvej blev der udvekslet skældsord, og det endte med, at den 19-årige spyttede den 60-årige i ansigtet. Den 60-årige spyttede igen.

Læs også
Politisager fra festivalen: Pirattaxi svindlede kunde, 19-årig rev ekspedient ned i håret og 78-årig kørte ind i trafik-vagt

Så steg den 19-årig ud af bilen og sparkede den 60-årige i brystet og gav ham et slag i ansigtet, der resulterede i en flækket læbe. Så forlod den 19-årige stedet.

Senere ringede den 19-årige selv til politiet og fortalte, at han var på en adresse i Skive. En patrulje kom og hentede ham og kørte ham til afhøring.

Den 19-årige forklarede, at han var sur, fordi cyklister skal køre på cykelstien, og så følte han sig truet af cyklisterne, da begge parter holdt stille i krydset.

Han er nu sigtet for vold, og han erkender, at han stod bag spark og slag.

Læs også
Kæmpestort galleri: Skive Løbet 2021 set gennem fotografens linse
Abonnement