112

Kæmpe maskine udbrændt i grusgrav

24. oktober 2021, 09.05

Arkivfoto

BRAND Lørdag klokken 14.33 fik brandvæsnet i Balling en melding om brand i en maskine. Maskinen viste sig at være en cirka ti meter lang og syv meter høj sorteringsmaskine i en grusgrav på Frammerslevvej ved Oddense. Det fortæller brandvæsnets indsatsleder til Skive Folkeblad.

- Det hele brændte. Den var totalt overtændt. Der var heldigvis ingen fare for, at ilden skulle sprede sig, men maskinen er total udbrændt. Jeg tror i hvert fald aldrig den bliver en maskine igen, siger han og fortsætter:

- Vi var der et par timer, og brandvæsnet i Balling fik med assistance fra Skive styr på branden.