Gå til hovedindhold
Ritzau Udland

Canadisk politi redder 43 mexicanere fra moderne slaveri

12-02-2019 KL. 02:25
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Flere end 40 mexicanske statsborgere er blevet reddet fra "moderne slaveri" af canadisk politi.

Det oplyser politiet i provinsen Ontario mandag.

De 43 mexicanere blev ifølge politiet tvunget til at arbejde som rengøringsassistenter på feriesteder i det nordamerikanske land for 50 dollar om måneden. Det svarer til cirka 330 kroner.

Alle 43 er ifølge politiet blevet befriet og tilbudt lovlig beskæftigelse i landet.

Politiet i Ontario oplyser, at det indledte en efterforskning af sagen sidste år, efter at det havde modtaget adskillige tips om mistænkelige arbejdsforhold fra offentligheden.

Flere hævdede, at mexicanerne var blevet lokket til Canada under falske omstændigheder. Blandt andet blev de angiveligt tilbudt job og uddannelsesmuligheder, som ikke fandtes.

- De 43 ofre blev transporteret til Canada, hvor de fik instruktioner om, hvad de skulle sige, når de kom ind i landet. Efterfølgende blev de tvunget til at leve under uhumske forhold på steder i Barrie og Wasaga Beach, siger vicepolitikommissær i Ontario Rick Barnum.

- Og derfra blev situationen kun endnu værre, tilføjer han.

Myndighederne oplyser, at der endnu ikke er foretaget nogen anholdelser i sagen, men at de forventer, at der bliver rejst sigtelser.

/ritzau/AP

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

112

30-årig sigtet: Nægter at have slæbt skoledreng i kraven 30-årig sigtet: Nægter at have slæbt skoledreng i kraven

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland