Leder: S-arvefølgen hvis Mette F. går...

Statsminister Mette Frederiksen (S) har sagt, at hun ikke er kandidat til topposten som generalsekretær i NATO. Det samme sagde Anders Fogh Rasmussen længe - indtil han blev valgt til posten...

Det er dog mest sandsynligt, at posten ikke går til Danmark igen, når norske Stoltenberg efter planen skal fratræde senere i år. Det kan også ende med en forlængelse af Stoltenberg-perioden for at sikre ekstra stabilitet i en turbulent, sikkerhedspolitisk situation.

Selvom det således ikke er voldsomt sandsynligt, at Mette Frederiksen i år forlader dansk politik til fordel for en international toppost, så har alene spekulationerne herom naturligvis medført noget fokus på, hvordan det egentlig står til med arvefølgen i Socialdemokratiet.

Dagbladet Børsen konstaterede i sidste uge - efter samtaler med anonyme S-folketingsmedlemmer - at der er to formands-muligheder efter Mette Frederiksen: Finansminister Nicolai Wammen og justitsminister Peter Hummelgaard. Det er ikke overraskende bud - måske bør miljøminister Magnus Heunicke tilføjes til feltet. Han er i hvert fald populær i alle minister-målinger - en popularitet han især opbyggede som sundhedsminister under corona-krisen.

Hvis valget står mellem Nicolai Wammen og Peter Hummelgaard - og det uanset hvornår der kommer et formandsskifte - må man håbe, at Wammen vinder det opgør. Han er resultat-orienteret, dygtig og engageret, evner samarbejdets kunst og han er bredtfavnende i sin stil.

Hummelgaard er utvivlsomt faglig dygtig, men der er meget S-beton i hans tanker, og så er han ikke god til at håndtere kritik. B.T. kunne for nylig dokumentere, at Hummelgaard flere gange har parkeret ulovligt ved sine børns vuggestue og børnehave, og i stedet for at undskylde sin adfærd gik Hummelgaard til angreb på mediet...

Hummelgaard er - modsat Wammen - politisk til venstre i Socialdemokratiet, og hvis Socialdemokratiet på et tidspunkt entydigt vil satse på rødt flertal, kan Peter Hummelgaard få en optur, men i et splittet Folketing vil evnen til at finde løsninger i et bredt samarbejde efter alt at dømme være helt centralt for at opnå og fastholde regeringsmagt. Og i den opgave er Nicolai Wammen et klart stærkere bud end Hummelgaard.

Magnus Heunicke kan som nævnt være et alternativ. Han har en folkelig, umiddelbar gennemslagskraft, som er vigtig for toppolitikere.

Socialdemokratiets historie rummer vidt forskellige former for formandskifte. Jens Otto Krag gav stafetten fredeligt videre til til Anker Jørgensen. Han overlod pladsen uden større drama til Svend Auken, der til gengæld senere - i 1992 - tabte et dramatisk og følelsesladet formands-kampvalg til Poul Nyrup Rasmussen. Hans efterfølger som S-formand blev Mogens Lykketoft, der efter en urafstemning blandt S-medlemmerne blev efterfulgt af Helle Thorning Schmidt, der vandt over Frank Jensen. Og så blev det igen uden modkandidat, da Mette Frederiksen overtog posten fra Thorning.

O.D.