Dom i Højesteret: Skive-soldat undgår årelang straf for at tage håndgranat med hjem fra øvelse

Den militære anklagemyndighed lider nederlag i landets øverste domstol i sag om konstabelelev.

Udgivet:15. september 2022, 12.43

Læsetid:1 minut

Arkivfoto: Ritzau Scanpix

/ Ritzau /

KØBENHAVN En ung soldat fra Skive Kaserne slipper for en længere fængselsstraf, fordi han sidste år stjal en håndgranat under en øvelse i Vestjylland.

Højesteret har torsdag afvist et krav fra den militære anklagemyndighed. Resultatet er blevet en dom på fængsel i seks måneder.

Spørgsmålet i sagen var, om konstabeleleven havde overtrådt straffelovens særlige bestemmelse om våben og eksplosivstoffer, da han bragte granaten hjem til Holstebro og stillede den på en pyntehylde.

Det mente byretten sidste år, og dommen lød på fængsel i tre år og seks måneder.

Derimod så Vestre Landsret helt anderledes på sagen og landede på seks måneder.

Der var ikke tale om "særligt skærpende omstændigheder", fastslog landsretten, og samme konklusion er landets øverste domstol torsdag nået frem.

Forsvarsministeriets Auditørkorps havde fået en ekstraordinær tilladelse til at gå helt til tops i retssystemet. Det er ti år siden, at Højesteret sidst har vurderet en militær straffesag.

Læs også
<span>Stjal på øvelse:</span> Skive-soldat får nedsat straf for at tage håndgranat med hjem <span>Stjal på øvelse:</span> Skive-soldat får nedsat straf for at tage håndgranat med hjem
Læs også:
Stjal på øvelse: Skive-soldat får nedsat straf for at tage håndgranat med hjem
Læs også
106-årig mosters gamle håndgranat sendte bombe-ryddere til Sevel 106-årig mosters gamle håndgranat sendte bombe-ryddere til Sevel
Læs også:
106-årig mosters gamle håndgranat sendte bombe-ryddere til Sevel

/ritzau/