Historisk lav forbrugertillid kan betyde færre penge til kultur

Udgivet:29. juni 2022, 11.22

Læsetid:3 minutter

Lasse Rich Henningsen.

Af Lasse Rich Henningsen. adm. direktør i Musikkens Hus og Aalborg Symfoniorkester Musikkens Plads 1 9000 Aalborg

KULTURBRANCHEN er så småt ved at finde fodfæste efter to år, hvor mundbind og afstand blev normen, og hvor det at forsamle mennesker pludselig blev det værste, du som virksomhed kunne gøre. Tilbage stod alle os, der lever af og brænder for netop at forsamle mennesker og skulle finde os til rette i en ny, ekstraordinær virkelighed.

Jeg tror, jeg taler på de fleste branchers – og ikke kun kulturlivets - vegne, når jeg siger, at vi havde set frem til en periode, hvor den enorme grad af omstillingsparathed for en stund kunne udskiftes med et fokus på drift og mere normale tilstande.

De færreste af os havde formentlig set komme, at vi i stedet skulle forholde os til krig i Europa, et nyt jerntæppe sænket over Rusland og historisk høje forbrugspriser. Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik var forbrugspriserne i maj 7,4 procent højere end samme måned sidste år. Det er den største stigning på et år siden 1983. Det er stigende priser på især el, fødevarer, brændstof og gas, der trækker det samlede prisniveau op, og det har selvsagt stor indflydelse på danskernes privatøkonomi. Udviklingen har også negativ indflydelse på forbrugertilliden, som i maj måned tog et yderligere dyk til minus 22,4 og dermed det laveste niveau nogensinde. Det er ifølge Danmarks Statistik især indikatorerne om forbrugernes vurdering af Danmarks økonomiske situation i dag samt købelysten, hvor tilbagegangen er mest markant.

Vi bruger alle vores penge på el, benzin og pasta, og vi får konstant at vide gennem politikere og medier, at den gennemsnitlige danske familie får langt sværere ved at få midlerne til at række, og at vi bør berede os på fremtiden.

Det påvirker vores adfærd i den forstand, at vi stopper op og tænker os om en ekstra gang, inden vi svinger dankortet. Nøjagtigt som vi oplevede det under coronakrisen.

Diskursen og den afledte lave grad af tillid kan således potentielt set blive en udfordring for landets kulturinstitutioner, som lever af forbrugernes velvilje til at bruge penge på oplevelser. Vi har ikke indført prisstigninger på 25 procent ligesom alle andre, og man kan efterhånden fristes til at sige, at det er billigere at gå til koncert med London Symphony Orchestra end at købe en pakke smør i Brugsen. Alligevel er det os, der bliver ramt først, når forbrugertilliden daler, og danskerne stopper med at bruge de såkaldte funny money. For der skal jo smør på bordet.

Forbrugertillidskriser findes der ingen hjælpepakker imod, men den kan efterlade akkurat lige så tomme sale som en sundhedskrise.

Det er på den ene side bekymrende. Billetsalget og koncertgængernes adfærd har gennem en længere periode bevæget sig i en mere positiv retning, men vi er stadig langt fra at kunne fylde salene til de samme koncerter, som vi tidligere kunne melde udsolgte efter få dage. På den anden side hæfter vi os ved de erfaringer, vi har gjort os de seneste kriseår. Hvis der er noget, vi har lært af coronakrisens indtog, så er det, at kulturen er en demokratisk grundpille i vores samfund og ikke mindst afgørende for vores mentale sundhed. Det skal vi huske nu, hvor vores forretningsgrundlag igen bliver udfordret af befolkningens bekymringer.

Store dele af branchen er blevet bedre til ikke at agere på tom mave. Og det på trods af, at priserne på fødevarer er steget til vejrs. Jeg tror på, at gæsterne vil komme væltende ind i vores koncertsale igen. Men indtil da skal vi blive ved med at dygtiggøre os og undlade at blænde ned for det lange lys. Det er sådan, vi holder os relevante overfor os selv og hinanden – både nu og i fremtiden.

Indlæser debat