112

Havde våben og truede sin bror: 35-årig varetægtsfængslet i fire uger

15. juni 2021, 21.00

Politiet fandt flere våben på en mands bopæl i Breum, da han blev anholdt mandag aften. Foto: Øxenholt foto

POLITI Det var med skudsikre veste og trukne våben, da politiet anholdt en 35-årig mand på en adresse i Breum mandag først på aftenen.

Tirsdag blev han fremstillet i grundlovsforhør, hvor dommeren valgte at varetægtsfængsle ham i fire uger for besiddelse af skydevåben samt trusler mod sin bror.

Læs også
Mistænkt anholdt: Politiet trak maskinpistoler under aktion i Salling

Den 35-årige kærede ikke afgørelsen, oplyser Midt- og Vestjylands Politi på Twitter.

Anholdelsen, der foregik mandag klokken 17.34, vakte stor opsigt lokalt, fordi betjentene, der foretog den, bar maskinpistoler og var iført skudsikre veste.

Den foregik dog uden dramatik, fordi den 35-årige ikke ydede modstand.

Det er ren procedure, at politiet har våben og skudsikre veste på, når de mistænker, at den anholdte også har våben.

- Vi tager ingen chancer. Vi gør det for vores sikkerhed og for at passe på borgerne. Det nytter ikke noget, vi bliver sat ud af spillet med det samme, har en medarbejder fra politiet i Skive forklaret.

På den anholdtes bopæl i Breum fandt politiet også et oversavet jagtgevær, en luftpistol og en riffel.

Læs også
Beboere i boligforening er bekymrede efter maskinpistol-bevæbnede betjente anholdt 35-årig: - Det er utrygt for vores lejere
+Abonnement

Lokalpolitiet kan også oplyse, at sigtelserne drejer sig om trusler, vold og noget med familieforhold.

Desuden siger politiet, at manden ikke er rask.

Manden bliver fremstillet i et grundlovsforhør tirsdag formiddag. Foto: Øxenholt foto