Gå til hovedindhold
Erhverv

Chef bortvist fra lokal virksomhed for svindel: »Vi havde ikke andet valg«

16-09-2020 KL. 20:33
Empty

En chef hos Kastrup Vinduet på Fabriksvej ved Vester Lyby er blevet fyret og bortvist med øjeblikkelig virkning efter flere års økonomisk svindel. Arkivfoto: Lars Rasborg

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En fyring og en øjeblikkelig bortvisning.

Det var den kontante besked, som en ledende medarbejder hos Kastrup Vinduet Skive ved Vester Lyby for nylig fik af direktionen i virksomheden.

- Vi havde ikke andet valg end at bortvise ham på grund af økonomisk svindel gennem en årrække, siger direktør Jan Larsen.

Jan Larsen vil ikke ud med, hvor meget chefen har svindlet for i kroner og øre, men han bruger formuleringen »et større beløb«.

- Jeg ville ikke udstille detaljerne, men der er tale om et større beløb, som er vokset gennem flere år, siger Jan Larsen.

Fredag blev medarbejderne på Kastrup Vinduet informeret om fyringen på et fælles møde, men chefen, der er bosiddende i Skive, er endnu ikke blevet meldt til politiet som følge af svindlen.

Det bekræfter Jan Larsen.

- Han bliver politianmeldt, men det er ikke sket endnu, siger Jan Larsen.

Skive Folkeblad har været i kontakt med den bortviste chef, og han håber, at der kan landes et forlig.

- Jeg er meget ked af det, for jeg har lagt meget arbejde og energi i mit arbejde gennem årene. Blandt andet derfor har jeg skrevet til Kastrup Vinduet i håbet om et forlig, da jeg gerne vil lande det på en rolig måde, siger den nu tidligere chef.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland