Gå til hovedindhold
Kultur

Christian klar til X-Factor-liveshows: »Vi øver stort set hver dag«

20-02-2018 KL. 22:15
Empty

Thomas Blachman (til venstre) så med det samme et potentiale i at sætte Christian Christensen fra Hindborg (til højre) sammen med en ung, kvindelig sanger. Det blev så Sol Gamborg Nielsen, som her poserer mellem de to. Foto: Danmarks Radio

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Fredag aften efter X-Factor kunne Christian Christensen og hans forældre, Niels og Dorthe Christensen, i Hindborg, endelig tale om det, de havde holdt hemmeligt siden november sidste år: Christian har sunget sig frem til X-Factors liveshows.

Christian er 17 år og går i 1. g på musik- og dramalinjen på gymnasiet i Nykøbing Mors. X-Factor-dommerne Sanne Salomonsen, Remee og Thomas Blachman sendte ham med bifald og enstemmigt videre under auditionen i august sidste år. Tv-seerne så ikke meget mere end 15 sekunder fra auditionen, da den blev vist, og så blev der i udsendelserne stille omkring Christian. Var han blevet sorteret fra i stilhed?

Det var han sådan set - og så var han ikke. Der kom et opkald fra DR.

Thomas Blachman så en mulighed i Christian med det samme. Fredag kunne man på dr.dk se hele Christians audition, hvor han gav en meget flot fortolkning af Beatles-sangen Blackbird.

- Jeg vil være dig! I en gruppe med dig og en lige så vidunderlig kvinde. Fantastisk personage. Kæmpe ja, lød det fra Thomas Blachman.

Thomas Blachman satte Christian i en gruppe sammen med den 15-årige Sol Gamborg Nielsen fra Nykøbing Falster. Og Sol og Christian var så en af de tre grupper, Thomas Blachman i november under en såkaldt bootcamp på Schackenborg Slot i Sønderjylland valgte at tage med til de liveshows, som begynder på fredag.

- Det er simpelthen vildt spændende at være med. Det er ikke gået op for mig, hvad der sker, fortæller Christian i telefon fra København, hvor han har opholdt sig de seneste tre uger for sammen med Sol og Thomas Blachman at forberede sig til på fredag.

- Vi øver stort set hver dag - både for os selv og sammen med Thomas Blachman. Det går mega godt for Sol og jeg - vi har det hyggeligt sammen, og vi komplementerer hinanden godt, fortæller Christian.

Hvilken sang, de kommer til at give på fredag, må han ikke oplyse.

- Det har været meget svært for mig at gå med den hemmelighed siden november sidste år, at jeg sammen med Sol var kommet videre i X-Factor. Det var som om, jeg levede to liv, siger Christian.

Familien og få nære venner, rektor og studievejleder på Morsø Gymnasium vidste besked, men de var de eneste.

Christian går i 1. g i Nykøbing Mors. Her bad ham om at få lektier for på forhånd, inden han rejste til København for tre uger siden.

- Jeg dropper slet ikke ud, fordi jeg deltager i X-Factor. Jeg skal læse lektier og lave store afleveringer, og DR stiller en mentor til rådighed for os, mens vi er med i X-Factor, som hjælper os med lektier og undervisning.

Far Niels Christensen beretter også om, at det var en befrielse fredag aften at kunne fortælle om, at Christian var med videre i X-Factor.

- Vi er jo meget stolte over Christian, og så kunne vi ikke dele det med andre. Det var ret træls, fortæller Niels Christensen.

Han og Dorthe Christensen og Christians søster Astrid skal naturligvis til DR Byen i København på fredag for at overvære det første X-Factor-liveshow. Alt i alt deltager 21 af Chris­tians familie, venner og hjælpere i første liveshow.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Kultur

Forsiden lige nu

Lokalt

Politichef med opfordring til unge op til hedebølge: »Skru nu ned for festmusikken« Politichef med opfordring til unge op til hedebølge: »Skru nu ned for festmusikken«

112

15-årig dreng frikender kammerater for overfald: "Jeg gjorde det selv" 15-årig dreng frikender kammerater for overfald: "Jeg gjorde det selv"

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland