Gå til hovedindhold
Lokalt

Corona-forebyggelse: Skive Kaserne sender næsten alle hjem

12-03-2020 KL. 09:51
Empty

Arkivfoto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Langt hovedparten af de ansatte på Skive Kaserne bliver i løbet af torsdag sendt hjem. Det oplyser oberst René Nyborg Sindberg-Sørensen, der er chef for Ingeniørregimentet i Skive.

- Vi indstiller al vores uddannelses- og øvelsesvirksomhed. Det betyder, at vi begynder at hjemsende samtlige medarbejdere. Det kommer til at ske i god ro og orden, siger René Nyborg Sindberg-Sørensen.

Der er dog undtagelser. Der vil stadig være en fuldt bemandet vagtfunktion på kasernen. Ammunitionsrydningstjenesten fortsætter også med fuld bemanding, og de Skive-soldater, der i øjeblikket er hjælper politiet ved grænsen til Tyskland, skal også blive der.

Soldater og civile medarbejdere er foreløbig hjemsendt frem til 1. april. De medarbejdere, der kan arbejde hjemmefra, skal i videst muligt gøre det. Samtidig skal medarbejdere være klar til at blive kaldt tilbage til kasernen med kort varsel.

Hjemsendelsen gælder både værnepligtige, professionelle soldater og civile medarbejdere. Det nye hold værnepligtige på Skive Kaserne begyndte deres værnepligt i februar. Det er endnu ikke besluttet, hvad der skal ske med resten af deres værnepligtstid.

Alle de hjemsendte får fuld løn i hjemsendelsesperioden.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland