Gå til hovedindhold
Debat

Coronaregning skal ikke ende hos børnene og pædagogerne

22-05-2020 KL. 14:31
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Af Ivan Holck Jensen, formand for BUPL MidtVestjylland

Børnene stod først for da Danmark lukkede op efter påske. Genåbningen har kostet ekstra ressourcer, herunder udgifter til bl.a. leje af lokaler, ekstra personale, ekstra rengøring m.m.

Børnene er Danmarks fremtid og de skal ikke betale dén regning, der er opstået i forbindelse med genåbningen.

Pædagoger og ledere har løst en kæmpe opgave for at skabe den bedste pædagogiske hverdag for børnene under hensyntagen til de sundhedsfaglige retningslinjer, der er udarbejdet for genåbningen. Det har også krævet en ekstra indsats af pædagoger og ledere, samt deres mod til at stå i frontlinje – og den kommende regning skal heller ikke betales af dem.

De øgede omkostninger skal daginstitutioner, skoler og fritidstilbud have kompenseret, så de kan få budgettet til at hænge sammen og ikke bliver tvunget til at skulle fyre pædagoger sidst på året. Det er helt afgørende, at den kompensation, man er blevet lovet i forbindelse med genåbningen, kommer ud i kommunerne og institutionerne i de faktiske beløb, der er blevet brugt, således midlerne til dette ikke skal findes i hverken kommunernes eller institutionernes i forvejen trængte budgetter.

Børn, pædagoger og ledere har på godt og ondt mødt en anderledes hverdag og har måtte omstille sig, hvilket fortsat er nødvendigt her under fase to, hvor nogle af de sundhedsfaglige retningslinjer er fjernet eller ændret, mens andre er fastholdt.

Opgaverne er stadig mange og nye for både pædagoger og ledere. De har fortsat en stor koordineringsopgave i forhold til at efterleve retningslinjerne i den pædagogiske hverdag og sikre en etisk forsvarlig praksis. Der ligger et stort ansvar på deres skuldre. Alle vil gerne lykkes og gå foran i opgaven for at nedbringe smittede med corona. I genåbningens fase 2 er det derfor fortsat afgørende, at kommunerne og institutionerne får økonomisk kompensation.

I mandags startede økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen om næste års kommunaløkonomi, herunder finansiering af omkostningerne ifm. corona. Udfaldet af disse forhandlinger er afgørende for kompensationen er nødvendig, så kvaliteten i den pædagogiske praksis ikke forringes – og det dermed bliver børnene, der kommer til at betale regningen både direkte og indirekte.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland